VALGET ER OVERSTÅET. Valgkampen har budt på intens debat om vores fælles velfærd – og med god grund. For uanset hvordan det nye flertal ser ud, står én udfordring tilbage som uomgængelig; manglen på pædagoger, lærere og sygeplejersker.
Det er en udfordring, der findes overalt i landet. Men den ser ikke ens ud alle steder. I de 29 kommuner i hovedstadsregionen er rekrutteringsproblemerne allerede håndgribelige og alvorlige. Hver fjerde pædagogstilling i regionen er ubesat. Det er ikke blot statistik – det er en daglig virkelighed, hvor ledere forgæves søger kvalificerede ansøgere, og hvor hverdagen og vagtplanerne bliver sværere og sværere at få til at hænge sammen. Det kan ikke andet end at gå ud over den kvalitet, der møder vores børn og udsatte borgere. På skoleområdet er det desværre også velkendt, at hovedstadsregionen er den del af landet, hvor færrest undervisere i folkeskolen har en læreruddannelse.
Billedet er det samme på sundhedsområdet. Københavns Professionshøjskole uddanner årligt omkring 950 sygeplejersker med en dimittendledighed på blot én procent. Og der er udsigt til flere plejekrævende ældre i årene, der kommer. Under valgkampen fremhævede Dansk Erhverv, at KP har den laveste dimittendledighed blandt landets professionshøjskoler. Det er et klart signal: De studerende, der uddannes i hovedstadsregionen, finder hurtigt arbejde – fordi behovet er massivt.
NETOP DERFOR vækker det bekymring, når der under valgkampen atter tales om at flytte uddannelsespladser ud af de største byer som svar på rekrutteringsudfordringerne. Vi forstår og anerkender ønsket om at styrke uddannelsesmiljøerne i hele landet. Lokale uddannelser kan spille en vigtig rolle for udviklingen i mange områder. Derfor kan det selvfølgelig sagtens give mening at skabe flere uddannelsespladser, hvis der er behov og lokal opbakning. Men det er en farlig genvej at tro, at man løser manglen ét sted ved at reducere kapaciteten et andet.
I hovedstadsregionen er udfordringen ikke hypotetisk – den er her allerede. Vælger man at flytte eller skære i uddannelsespladserne her, risikerer man at forværre en situation, der i forvejen er presset til bristepunktet. Dertil ved vi, at mange unge vælger uddannelse tæt på, hvor de bor. Svækkes adgangen til professionsuddannelserne i hovedstadsområdet, er der en reel risiko for, at færre vælger dem til overhovedet. Det vil ikke styrke rekrutteringen – det vil forværre den.
MED REFORMEN af professionshøjskolerne har man fra politisk side prioriteret at styrke og udvikle uddannelserne for netop at skaffe flere studerende og dermed kommende lærere, sygeplejersker, pædagoger med mere. Det er vi i fuld gang med at implementere på uddannelserne, og på Københavns Professionshøjskole har vi netop ved kvote 2 oplevet positive takter i søgningen til vores uddannelser. Det er spæde signaler på, at det kan lykkes at vende udviklingen, hvis vi holder fast. Derfor er det ekstra afgørende i disse år, at den kommende regering ikke lader rekrutteringskrisen reducere til en skæv fortælling om land mod by. Vi har brug for flere uddannede fagprofessionelle i hele Danmark.
Vi ønsker politikerne god arbejdslyst med regeringsforhandlingerne – og håber, at uddannelsesområdet bliver prioriteret med blik for hele landet. Uden at svække de steder, hvor presset allerede er størst.
