DA: En ny ungdomsuddannelse skal være et reelt alternativ til det almene gymnasium
SORØ-MØDET I AUGUST er en god tradition, der er med til at skyde et nyt uddannelsespolitisk år i gang. Årets tema var en mulig ny ungdomsuddannelse, og børne- og undervisningsministeren skal have ros for at sætte en ramme for mødet, hvor ambitionerne var tydelige, men hvor der også var plads til idéer, nuancer og en gensidig og lærerig dialog til gavn for alle.
Det er der brug for. For vi står overfor nogle – potentielt meget store – ændringer af ungdomsuddannelserne.
Udfordringerne er der. Ungdomsårgangene bliver mindre og mindre. For mange unge vælger gymnasiet per automatik, og for mange får ikke en uddannelse efter gymnasiet. Samtidig oplever virksomhederne massiv mangel på faglærte og har svært ved at finde elever og lærlinge.
Der er tale om udfordringer, som ikke kan løses med et snuptag. De kræver, at uddannelsessystemet ses i en helhed, så de kommende ændringer spiller sammen.
Der skal mere praksisfaglig læring i folkeskolen. Der skal investeres i kvaliteten på erhvervsuddannelserne, så de står som et stærkt uddannelsestilbud. Og der er behov for at hæve adgangskravet til gymnasiet, så elevgruppen fokuseres.
Noget er allerede i gang, mens andet endnu er på tegnebrættet. Men det er centralt, at tiltagene sammentænkes med det nye træ, som ministeren ønsker at gro i uddannelseslandskabet – en ny ungdomsuddannelse.
DET ER VIGTIGT, at der på baggrund af Reformkommissionens anbefalinger om en ny HPX-uddannelse bliver taget en seriøs drøftelse af, om uddannelseskataloget er det rette i dag. Og ja, der er bestemt muligheder i at se på en justering af det eksisterende system. Bl.a. er det rigtig set af ministeren, at HF kunne gøres mere praktisk og erhvervsrettet.
Men der er nogle balancer, som er vigtige at huske, i debatten om, hvad ungdomsuddannelserne skal kunne.
For det første er det afgørende, at en ny ungdomsuddannelse skal bidrage til, at flere får øjnene op for og vælger en erhvervsuddannelse. Ikke færre. Derfor skal en eventuel ny ungdomsuddannelse have ordentlige rammer og god kvalitet, så det ikke bare bliver ”gymnasium-light”, men et reelt alternativ. Det vil være en stor fodfejl at skaffe midlerne fra de afsatte investeringer i erhvervsuddannelserne, og dermed svække kvaliteten i EUD. Samtidig er det helt centralt, at en ny ungdomsuddannelse ikke kun introducerer til akademi- og professionsuddannelserne, men har et stærkt fokus på erhvervsuddannelserne.
For det andet er det helt centralt, at de ca. 20 procent af en ungdomsårgang, som vælger EUD direkte efter folkeskolen, fortsat skal have denne mulighed. Det er afklarede unge, som allerede ved, at en erhvervsuddannelse er det rette for dem, og det er også den gruppe af elever på erhvervsuddannelserne, som har den højeste gennemførselsprocent. Deres valg skal vi respektere, så denne gruppe skal ikke presses ind i en 2-årig HPX, før de kan komme i gang med det, de gerne vil.
LÆS OGSÅ: Overblik: Se alle artikler om en ny ungdomsuddannelse
For det tredje er det meget væsentligt, at en ny ungdomsuddannelse får de rette rammer til at løfte en styrket praktisk og erhvervsrettet undervisning. Det kræver, at underviserne har de rette kompetencer, og at uddannelsesinstitutionen har gode værkstedsfaciliteter. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvor en ny ungdomsuddannelse placeres, ligesom campusser og samarbejde med eksisterende erhvervsrettede uddannelser vil være oplagt.
Ydermere bliver det i debatten fremført, at 10. klasse kan nedlægges, hvis man etablerer en ny ungdomsuddannelse. Men elevgruppen forsvinder ikke, uanset om 10. klasse afskaffes. Disse elever skal fortsat have et relevant tilbud.
Samlet set er det svære drøftelser, hvor mange har noget på spil. Men det er også vigtige drøftelser, som vi skal være grundige med, så vi sikrer et uddannelseslandskab med elever, der trives og går videre til job og uddannelse. Det er drøftelser, som jeg ser meget frem til i den kommende tid.
