
Efter at have siddet på stillingen midlertidigt, bliver Lise Plougmann Willer fastansat som sekretariatschef på UC Syd.
Det skriver uddannelsesinstitutionen i en pressemeddelelse.
Hun har været sekretariatschef siden årsskiftet, hvor hun tiltrådte stillingen på en midlertidig aftale, og nu har et enigt ansættelsesudvalg besluttet, at hun fortsætter i stillingen, der blev opslået tidligere på foråret, fremgår det af meddelelsen.
Lise Plougmann Willer har tidligere været direktør i Esbjerg Kommune, hvor hun i 12 år har stået i spidsen for voksen-, social- og beskæftigelsesområdet.