DET DANSKE UDDANNELSESLANDSKAB ændrer sig markant, når den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, EPX, ser dagens lys i 2030. Det er vi glade for, fordi det er vigtigt med en gymnasial uddannelse, som favner flere unge og deres fagligheder.
EPX skal være et attraktivt alternativ til de eksisterende ungdomsuddannelser og åbne dørene til både erhvervs-, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.
Hvis ambitionen, om at 40 procent af en ungdomsårgang skal vælge EPX, skal blive til virkelighed, skal vi allerede nu rette blikket mod elever, der i dag går i 4. og 5. klasse. Det er disse, der om få år skal træffe et valg – og det valg skal være motiveret af lyst, nysgerrighed og oplevelsen af, at praksisfaglighed og teknologisk dannelse er både relevant og spændende.
LÆS OGSÅ: Ekspertgruppe anbefaler helt nye obligatoriske fag på EPX
Vi ved fra både forskning og erfaring, at elevers motivation for naturfag og teknologi falder markant fra mellemtrinnet og op gennem udskolingen. Mange oplever, at undervisningen bliver for boglig og løsrevet fra virkeligheden, og det afspejler sig i deres uddannelsesvalg. Hvis vi vil have flere unge til at vælge EPX og de praksisrettede veje, skal vi derfor sikre, at grundskolen tilbyder undervisning, hvor teori og praksis går hånd i hånd.
EN AF VEJENE TIL AT gøre undervisningen praksisfaglig er den såkaldte engineering-metode. Her arbejdes der med virkelighedsnære problemstillinger, som eleven designer og bygger løsninger til. Der opleves et behov for ny viden samtidig med, at det erfares, at fejl er en kilde til læring. Alt sammen en ramme, der gør undervisningen virkelighedsnær for eleverne og giver dem oplevelsen af, at deres viden kan bruges og omsættes til noget konkret.
Landsdækkende evalueringer viser, at den tilgang til undervisning øger elevernes engagement markant samtidig med, at de får en større nysgerrighed for koblingen mellem teori og praksis. Men det er ikke nok at tale om praksisfaglighed; det praksisnære skal integreres i alle fag og være en naturlig del af hverdagen på skolerne.
En stor del af ansvaret for netop dét hviler på de nye kommunalbestyrelser. Med regeringens beslutning om at give mere beslutningskraft til de enkelte kommuner følger også et ansvar. Det betyder for eksempel, at praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning bør integreres på tværs af alle fag, og den udvikling kræver et eftersyn af både de organisatoriske og strukturelle rammer på skolerne, hvis de skal kunne understøtte dette.
Det bliver vigtigt at styrke samarbejdet mellem skoler og lokale virksomheder, så undervisningen for eksempel får et tættere bånd til det lokale erhvervsliv. Lærerne skal desuden have bedre rammer, mere tid og flere kompetencer til at arbejde med praksisfaglige elementer i undervisningen, samtidig med at elevens nysgerrighed og interesse skal være drivende for læringen.
Vores fælles mål må være, at både elever og forældre allerede fra mellemtrinnet oplever en spændende undervisning, som både skaber engagement og bidrager til, at de kan træffe et mere informeret valg om fremtidens ungdomsuddannelser - eksempelvis den kommende EPX.
DERFOR OPFORDRER VI i fællesskab til, at de kommende byrødder sætter handling bag ord og sikrer en skoledag med mere praksisfaglighed, så flere unge fastholder nysgerrigheden og entusiasmen for naturfag og teknologi frem mod at de skal vælge en ungdomsuddannelse.
Er man af den opfattelse, at skoleelever vågner en dag i 9. klasse og pludselig træffer et valg om deres ungdomsuddannelse, ja, så tager man fejl. Som EVA pointerede tidligere i år har unge en plan for deres ungdomsuddannelse allerede i 8. klasse, og fundamentet lægges endnu tidligere. Især unges faglige selvtillid og skoleerfaringer er afgørende. Hvis vi først begynder at motivere unge, når valget af ungdomsuddannelse står for døren, er det for sent. De 40 procent af fremtidens EPX-elever som skal begynde i 2030, går allerede i 4. og 5. klasse i dag. Derfor skal vi handle nu – og det begynder også i kommunalbestyrelserne.
