DEG-L kritiserer ministerium for ukorrekte oplysninger

“Jeg er forundret over, at ministeriet er med til at bidrage til en storytelling om erhvervsuddannelserne, der simpelthen ikke er korrekt. Det er svært ikke at tænke, at det hænger sammen med med en ny ungdomsuddannelse.” 

Sådan lyder det fra formand for Danske Erhvervsskoler og- Gymnasier - Lederne (DEG-L) Allan Kortnum. 

Formandens forundring kommer, efter at Børne- og Undervisningsministeriet har udgivet nye tal om henholdsvis aldersgennemsnittet på erhvervsskolerne og de unges afstand til skolerne.

DEG-L: Det er faktuelt forkert

Ifølge ministeriet er der samtidig mange unge, der begynder på en erhvervsuddannelse med få jævnaldrende klassekammerater, efter at de har afsluttet grundskolen.  

“Det at de unge, der starter direkte på en erhvervsskole, ikke går med jævnaldrende, som ministeriet var ude og sige, er faktuelt forkert,” siger Allan Kortnum. 

Afstand er ikke et problem

En uge forinden udgav ministeriet også tal, der viser de geografiske forskelle i rejsetid til ungdomsuddannelserne med en pointe om, at de unge har kortere rejsetid til erhvervsuddannelserne end til det almene gymnasium. 

Ministeriet kommer med et geografisk eksempel om, at i Nordsjælland og Nordjylland har henholdsvis 64 og 59 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne over 45 minutters transporttid til skole. Det samme gør sig gældende for 13 procent af ansøgernes første prioritet på erhvervsuddannelserne i de centrale hovedstadskommuner. 

“Tallene viser tydeligt, at der ikke er lige adgang til de forskellige ungdomsuddannelser. De unge, der overvejer andet end det klassiske gymnasium, får ofte meget langt i skole. Det er et problem. Det må ikke være geografien, der afgør de unges valg af ungdomsuddannelse,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse. 

LÆS OGSÅ: Tesfaye samler brikkerne til ny ungdomsuddannelse: “Det kan godt gøre lidt ondt på jer, der knokler for at få GF1 til at fungere”

Det er imidlertid ikke Allan Kortnums oplevelse, at afstanden til erhvervsuddannelserne er en barriere for de unge. Det er “nogle præmisser og forudindtagelser, som godt kan problematiseres", siger han. 

“Hvis man skal være lidt polemisk, så kan man næsten sige, at jo længere afstand, der er til erhvervsuddannelserne, jo flere søger. Det er i hvert fald ikke de skoler, hvor afstanden er størst, at søgningen er lavest. Det er jo i de større byer, hvor søgningen er lav, hvor afstanden er lav,” siger DEG-L-formanden.

Han refererer til beregninger, som DEG har foretaget, der viser, at der udbydes 137 stx-udbud på 137 og 259 erhvervsrettede uddannelsesudbud på landsplan. 

Og ifølge Allan Kortnum er erhvervsuddannelserne godt placeret i hele landet, og mange prioriterer at rejse langt for eksempelvis at starte på en landbrugsuddannelse. 

Handler om ny ungdomsuddannelse

Allan Kortnum mener, at ministeriets problematisering af alderen på og afstanden til erhvervsuddannelserne må hænge sammen med, at regeringen lægger op til at oprette en helt ny ungdomsuddannelse. 

“Men man kan ikke tage hele ungdomsårgangen - mange steder i provinsen er det mellem 25 og 30 procent af en årgang, der vælger en erhvervsuddannelse. Det vil være galimatias, hvis de alle skulle ind på en ny ungdomsuddannelse,” siger han. 

LÆS OGSÅ: Overblik: Se alle artikler om en ny ungdomsuddannelse

Ministeriets opgørelser omhandler særligt de unge, der er målgruppen for GF1, men DEG-L-formanden ser imidlertid ingen problemer i, at første grundforløb vil indgå i en helt ny ungdomsuddannelse. 

“Jeg kan godt se, at nogle af de elever, der går på GF1, kan blive en del af sådan en to-årig uddannelse. Det, synes jeg, grundlæggende er godt,” siger han og fortsætter:

“Der er nogle GF1-elever, der trives utrolig godt med hurtigt at komme i berøring med erhvervslivet og få noget i hænderne. Dem skal der også tages hensyn til, hvor en ny ungdomsuddannelse ikke er det rigtige. Mit forslag er, at der skal være et tilbud til dem, der har nogle af de samme komponenter som GF1, men ikke er helt identisk med et års varighed, så de får en bedre grundpakke og fællesskab.” 

Allan Kortnum mener, at en ny ungdomsuddannelse langt de fleste steder vil kunne ligge på de erhvervsskolecampus, der eksisterer i forvejen, hvor der både er erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. 

Han er derfor ikke bekymret for, at den nye ungdomsuddannelse vil tage elever fra erhvervsskolerne. 

A4 Uddannelse har kortlagt Allan Kortnums kritik af Børne- og Undervisningsministeriet, som blandt andet besvarer kritikken med, at "over halvdelen af erhvervsuddannelsesudbuddene optog under 50 elever, mens det for de almene gymnasiale uddannelser var cirka 2 procent. De unge, der efter grundskolen vælger at begynde på grundforløb 1, går derfor i gennemsnit i skole med færre jævnaldrende, end de der går på stx."