Gymnasielærerne: HF’s kvaliteter skal styrke EPX
PÅ GYMNASIELÆRERNES NYLIGE repræsentantskabsmøde kaldte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) regeringens forslag til EPX (erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse) for en erhvervs- og professionsrettet hf.
Det lyder besnærende tæt på GL’s ønske om at bevare toårig HF i sin nuværende struktur med tilføjelse af en udvidet fagpakke rettet mod erhvervsuddannelserne.
Men det er reelt ikke den vej, regeringen vil. I stedet nedlægges toårig HF for at genopstå i en ny form som del af den kommende ungdomsuddannelse EPX. Om det vil lykkes at overføre HF’s styrker til EPX, afhænger af en lang række forhold.
LÆS OGSÅ: Regeringen har løftet sløret for EPX: Her er de besvarede og ubesvarede spørgsmål
Politisk er der endnu ikke indgået en rammeaftale for EPX, og vi er langt fra at få præsenteret det ministerielle arbejde med at fastlægge udkast til lovgivning, bekendtgørelser og læreplaner.
Alligevel er det på sin plads allerede nu at pege på seks centrale områder, som vil få betydning for, om regeringens visioner for at inkorporere HF i EPX vil lykkes.
Hold fast i HF’s faglige bredde og niveauer
Først og fremmest er det vigtigt, at den faglige bredde og de gymnasiale niveauer i HF bliver bevaret og får plads i EPX sammen med den praksisnære tilgang i undervisningen.
Vi ved fra EVA’s seneste undersøgelse, at HF har et vældig godt tag i de unge og formår at levere studerende til de stærkt efterspurgte professionsuddannelser.
Hele 20 procent af HF-studenterne læser således videre på en af de fire store velfærdsuddannelser til lærer, pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver efter en toårig HF-eksamen.
LÆS OGSÅ: Ni ud af ti HF-kursister på VUC er i job eller uddannelse: Størstedelen tager en velfærdsuddannelse
To år efter de blev studenter, er 70 procent af HF’erne i gang med en videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse. Tre år efter er tallet steget til 81 procent.
Det er en fornem rate, som understreger, at HF med sin faglige og almendannelsesmæssige bredde og dybde er en uddannelsespolitisk succes, som ikke må gå tabt i tilpasningen til den nye EPX-uddannelse.
Elever placeres i stamklasser efter uddannelsesønsker
En anden betydelig udfordring er, at regeringens forslag til en ny struktur for ungdomsuddannelserne vil skabe en fagligt meget bred og uhomogen gruppe af unge på EPX. Her vil skoletrætte unge, som kun lige akkurat har bestået folkeskolen med et 2-tal, blande sig med elever, der lige nøjagtig ikke klarede cuttet til de treårige gymnasieuddannelser, men som har appetit på målrettet at gå efter at blive optaget på en professionsuddannelse.
At undervise en så differentieret elevgruppe er en voldsom faglig, pædagogisk og didaktisk udfordring for lærerne og samtidig en mærkbar udfordring for eleverne i klassefællesskabet, men den er ikke umulig; det afhænger blandt andet af, om EPX-elever oplever at have mulighed for reelle og transparente tilvalg af homogene uddannelsesretninger, som hver især har høj faglighed, almendannelse og en stærk sammenhæng og identitet, hvor læreren har ordentlige rammer for at udmønte uddannelsens indhold og krav i mødet med såvel den enkelte elev som klassefællesskabet.
Derfor er det helt konkret vigtigt, at eleverne på EPX fordeles på uddannelsesretninger og i klasser efter deres primære uddannelsesønsker. Det vil give mulighed for en mere homogen sammensætning og for relevant erhvervs- og professionsretning af undervisningen i stamklasserne.
Der skal selvfølgelig være mulighed for at skifte uddannelsesretning og stamklasse, hvis det er et ønske fra eleven undervejs i forløbet.
Samtidig vil det styrke uddannelsesmiljøet, fordi eleverne fra start ved, at de indgår i et fagligt fællesskab med kammerater, de skal følge i stamklassen de næste år. Det øger trygheden og kan med støtte fra lærere og ledelse opildne den enkelte elev til at yde en personlig indsats for at skabe gode relationer til klassekammeraterne i et inkluderende ungemiljø med et stærkt fagligt og socialt fællesskab.
Adgangen til professionsuddannelser kræver tre års studier på EPX
Med regeringens forslag baner EPX vej til visse professionsuddannelser efter to års studier. Det er et tab for både elevernes personlige og faglige udvikling. Adgangen til alle professionsuddannelser kræver en forudgående treårig EPX.
Det ekstra år er en nødvendighed for at kunne matche de faglige krav på alle professionsuddannelser, og det er med til at sikre, at eleverne får tid til at modnes personligt, hvilket er essentielt, når de skal varetage ansvarstunge roller som for eksempel pædagoger, sygeplejersker eller lærere. Umodne studerende risikerer at mangle den livserfaring og det perspektiv, der er nødvendigt for at navigere i komplekse arbejdssituationer, hvor viden, etik og hensyn til individet skal afbalanceres.
Gymnasielærere skal sikre sammenhæng og progression i undervisningen
Fra EUX, som er kombination af både en studentereksamen og en erhvervsuddannelse, som regeringen vil nedlægge, har vi høstet en lang række værdifulde erfaringer, som kan overføres direkte til EPX.
Jeg vil her pege på to, som skal indgå med vægt fra start. Den første vigtige læring fra EUX er, at undervisningen på C-, B- og A-niveau skal varetages af gymnasielærere med undervisningskompetencer for at sikre sammenhæng og progression, så eleverne kan blive tilstrækkeligt forberedt til løft fra C- til B- og A-niveau og dermed blive i stand til at begå sig fagligt på professions- og erhvervsakademiuddannelserne.
Ingen timeafkortninger på gymnasialt niveau i EPX
Den anden handler om uhensigtsmæssige timeafkortninger i de gymnasiale fag. For elever på dele af teknisk EUX, der følger de faglige gymnasiale mål på HTX, er der for eksempel afsat 155 undervisningstimer til at læse dansk på A-niveau, mens der på HTX er afsat 260 timer.
Der mangler således 105 timers gymnasial undervisning på EUX sammenlignet med undervisningstimerne i HTX-bekendtgørelsen for dansk A, mens eleverne forventes at kunne det samme og skal bestå den samme afgangsprøve i dansk på de to uddannelser. Billedet er tilsvarende i en række andre gymnasiale fag i EUX.
Konsekvensen er komprimerede EUX-undervisningsforløb, der ikke giver mulighed for at nå i dybden, lave ekstra øvelser eller repetere stoffet. Den fejl må ikke gentages i den gymnasiale undervisning på EPX.
Inddrag lærerne i udviklingen af EPX
Endeligt er det afgørende, at regeringen inddrager lærerne i processen med at udvikle og tilrettelægge en så gennemgribende og omfattende reform af ungdomsuddannelserne, som der er lagt op til. Det er trods alt os, der skal føre reformen ud i livet.
Vi er klar til at hjælpe Mattias Tesfaye med at gøre EPX til en erhvervs- og professionsrettet HF med al den erfaring og dybe faglige, pædagogiske og didaktiske indsigt, vi besidder. Det er bare om at kalde, så møder vi op.
