NÅR VI VÆLGER NYE kommunalbestyrelser, bliver det også et valg om, hvilken beskæftigelsesindsats vi ønsker. For mens kommunerne får mere frihed, skal der samtidig spares 2,7 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen.
Det stiller et enkelt, men afgørende spørgsmål: hvad betyder frisættelsen, når kommunerne fremover – og de politikere, vi vælger om lidt – i endnu højere grad skal prioritere med færre midler?
For unge i potentialegruppen - altså unge, som hverken er i job eller uddannelse – betyder reformen, at en række rettigheder forsvinder eller skæres. Mens man på Christiansborg med den ene hånd investerer i partnerskabet Ungeløftet, spares der med den anden hånd på mentorstøtte til unge ligesom retten til læse- og skrivetest og realkompetencevurdering fjernes.
Det er netop nogle af de redskaber, som kan give unge mulighed for at tage næste skridt mod uddannelse eller job.
MENTORSTØTTE ER ÉN VIGTIG VEJ. En anden vigtig vej til at hjælpe unge videre, er den Forberedende Grunduddannelse (FGU). Resultaterne er tydelige: omkring 72 procent af FGU-eleverne fortsætter i en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse.
Men i modsætning til andre uddannelser, kan unge ikke selv vælge at begynde på FGU. FGU bliver først en mulighed, når kommunen vurderer, at det er den rigtige vej. Kommunerne skal betale halvdelen af regningen for den unges forløb.
Så når kommunerne samtidig skal finde store besparelser, hvor stiller det så de unge? Samtidig skæres der millioner på mentorstøtte, og flere unge mister dermed adgangen til en mentor, der både kender dem og systemet.
LÆS OGSÅ: Danmarkskort: Kun 23 kommuner får det fulde ansøgningsbeløb til Ungeløftet
Derfor er det ikke kun et spørgsmål om reformer på Christiansborg. Når kommunerne får mere frihed, får de også et større ansvar. Det er i de enkelte kommuner, man nu skal beslutte, hvor meget der investeres i de unge, der har brug for støtte til at blive en del af fællesskabet.
EN AF DE MÅDER, hvorpå kommunerne kan vise ansvar, er at sikre, at unge i potentialegruppen får en ret til at starte på FGU. Fra Christiansborg vil man indføre denne ret fra 2030. Men der er intet til hinder for, at den enkelte kommune går forrest og lytter til de unge, det handler om.
Når vi om lidt vælger nye kommunalbestyrelser, vælger vi også, hvilken indsats de unge skal møde. Skal de have et system, der lytter og kan give den støtte, der er brug for – eller et system, der kan mindre, fordi der er blevet råd til mindre?
Vi mener, at vi skylder unge en indsats, der virker. En indsats, hvor der er tid til at møde den enkelte unge, hvor de er, og som sikrer, at alle bliver en del af fællesskaber. Det er ikke bare godt for den enkelte – det er en investering i arbejdsstyrken, i fællesskabet og i fremtiden.
