Lederne: Kan Mattias Tesfaye lære noget af Taylor Swift?

Nina_Christine_Schwarz_uddpolitisk_chefkonsulent_Lederne_Pressefoto_Mathilde_Schmidt_Lederne_Tre_to
Foto: Mathilde Schmidt, Lederne
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

JA, DET KAN HAN! Som det globale popfænomen Taylor Swift synger rundt om i de større byer i Europa i disse dage: ”I’m so sick of running as fast as I can, wondering if I’d get there quicker, if I was a man.”

Amerikanske Taylor Swift er vokset ud af den meget mandsdominerede country-genre, og hun har formået at udvikle sig til et så stort fænomen, at det kan måles på et lands økonomi, når hun giver koncert. Det har fået navnet ”Swiftonomics”. Sjældent har vi oplevet noget lignende i nyere tid.

Men hvad er det så, jeg mener, hun kan lære den danske børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)?

LÆS OGSÅ: Arbejdsmarkedets parter: Ryd ud i kønsstereotyper og ubevidste kønsbias på uddannelserne

Taylor Swift italesætter med sine sange, hvordan fordomme og kønsstereotyper begrænser ens drømme, og hvordan det påvirker ens valg gennem livet. Og her skal Mattias Tesfaye spidse ører. For det foregår i allerhøjeste grad på hans felt; det danske uddannelsesområde.

Forskning viser, at kønsstereotyper har en reel og i nogle tilfælde negativ påvirkning på vores børn allerede i en tidlig alder. Det er veldokumenteret, at drenge gennemsnitligt præsterer dårligere i uddannelsessystemet end piger, og forskellen er kun blevet større med årene.

Derfor blev der nedsat en ekspertgruppe, som skulle komme med anbefalinger til, hvordan vi mindsker de uhensigtsmæssige betydninger af køn i daginstitutioner og i uddannelsessystemet. Gruppen præsenterede sidste måned 21 anbefalinger, som hurtigt blev kaldt ”noget sjask” af børne- og undervisningsministeren.

Og dét er Lederne ikke enige i.

SOM EKSPERTGRUPPEN PÅPEGER, kan kønsstereotype forventninger til børn og unge betyde, at de ikke udfolder deres fulde potentiale. Det kan hæmme faglig og personlig udvikling. Samtidig har køn også betydning for valg og fravalg af uddannelse, viser undersøgelser, hvilket til syvende og sidst resulterer i det kønsopdelte arbejdsmarked, som vi kender i dag.

LÆS OGSÅ: Diskrimination bremser minoritet i at søge ind på erhvervsskoler og øger frafaldet

Det kan være en udfordring for den enkelte, fordi drenge og piger oplever ikke at have de samme muligheder. Men kan også være et samfundsøkonomisk tab, fordi kønsstereotype forventninger kan afholde nogen fra at vælge en bestemt uddannelse og karrierevej. Samtidig er et kønsopdelt arbejdsmarked mindre fleksibelt, da man kun kan rekruttere fra den ene halvdel af befolkningen. Det kan medvirke til større mangel på arbejdskraft på visse dele af arbejdsmarkedet. Kort sagt taber vi alle på det.

Det handler ikke om at udviske køn, men om at børn og unge kan forfølge deres drømme uanset deres køn. Det er et langt og sejt træk, og det kræver, at der sættes ind flere steder.

LÆS OGSÅ: Skoleeksempel: Brud med stereotyper og tiltag som ‘Code Lab’ har hjulpet KEA med at øge optaget af kvinder på STEM

Så kig på anbefalingerne igen, Mattias Tesfaye. Lad os få gjort op med de kønsstereotypiske fordomme, som sætter begrænsninger for børn og unge, så vi ikke ender med at tabe drengene i uddannelsessystemet med undskyldningen ”boys will be boys then”, som Taylor Swift også synger.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR