
Socialdemokratiet har fordelt nye ordførerskaber for sin folketingsgruppe. Det betyder, at tidligere transportminister og minister for ligestilling Trine Bramsen bliver uddannelses- og forskningsordfører.
Det skriver Trine Bramsen på LinkedIn.
Hun overtager posten fra Rasmus Stoklund, som tidligere blev udnævnt som skatteminister.
Trine Bramsen blev valgt ind i Folketinget i 2011. Foruden sine ministerposter har hun blandt andet også været VUC-ordfører.