VI HAR I DANMARK en rigtig god folkeskole, som langt de fleste unge stortrives i. Men ikke alle! Nogle unge passer simpelthen ikke ind i folkeskolens rammer, og hvis de ikke får et alternativt tilbud, bliver både de og folkeskolen en belastning for hinanden.
Nogle unge har problemer med undervisningens indhold, form eller didaktik, andre med rammerne og atter andre har bare behov for en langt højere lærernormering, end der er ressourcer til i folkeskolen.
Fælles for disse elever er, at de i ungdomsskolen har fundet det tilbud, der kan favne dem, fordi man her ikke er bundet af de regler, der gælder for folkeskolens undervisning. Undervisningen her skal alene “stå mål med” eller have samme niveau som det, folkeskolen giver eleverne.
LÆS OGSÅ: EPX-anbefalinger møder modstand og opbakning
Børne- og Undervisningsministeriet har i sommer indskærpet over for kommunerne, at folkeskolens visiterede specialundervisning ikke må foregå i ungdomsskoleregi. Det er ministeriets opgave at sørge for at råbe vagt i gevær, hvis nogen overtræder gældende lovgivning, så helt fint. Desværre er der dog nogle kommuner, der - som reaktion på denne indskærpelse - ønsker at overflytte meget store dele af ungdomsskolernes øvrige undervisning til folkeskoleregi. Og det er et kæmpe problem!
Pas på, at de unge ikke ryger ud med badevandet, når de enkle løsninger skal findes
Hanne Pontoppidan, formand Uddannelsesforbundet
En sådan overflytning vil få den konsekvens, at eleverne i heltidsundervisningen i de kommuner ikke længere kan modtage undervisning, der ellers har den store, indbyggede fleksibilitet, ungdomsskolelovgivningen gør mulig. De kan ikke længere nyde godt af de flydende skemaer, de mange praktikophold hos forskellige arbejdsgivere, de pludseligt planlagte, undervisningsrelevante udflugter, eller den tætte relation til de erfarne og ungdomspædagogisk dygtige lærere, som udover deres læreruddannelse ofte har en anden uddannelse, som de hver dag trækker på i undervisningen.
LÆS OGSÅ: FGU-aktører kritiserer regeringen for at ville have sårbare unge i job fremfor uddannelse
I stedet skal eleverne følge en undervisning, der til punkt og prikke lever op til alle folkeskolelovens regler i forhold til for eksempel fag, timetal, prøver, Fælles Mål, lærerkvalifikationer, afgrænsede praktikforløb og med stor sandsynlighed ikke med samme normering som i ungdomsskoleregi – med mindre kommunen aktivt har besluttet en sådan øget normering. Det er krav, som for nogle måske kan virke rimelige, men som er enormt styrende i forhold til både indhold og dagligdagens struktur. Og krav, som repræsenterer lige præcis det undervisningstilbud, de unge tidligere har vendt ryggen.
UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING HAR for disse unge været et alternativ til folkeskolen, hvor de kunne få en mere fleksibel, individuel og praktisk orienteret undervisning. Et sted, hvor de kunne overvinde deres ulyst til skolen. Vælger man at lægge heltidsundervisningstilbuddet ind under folkeskolen, så fjerner man det alternativ, der har givet de unge mod på tilværelsen igen. – Og nej, Folkeskoleloven rummer ikke muligheden for at være et alternativ til sig selv.
Derfor vil jeg opfordre alle kommuner til at passe rigtig godt på deres heltidsundervisningstilbud, så de faktisk har et relevant tilbud til også de unge, der ikke kan være i folkeskolen.
Pas på, at de unge ikke ryger ud med badevandet, når de enkle løsninger skal findes. Pas på ungdomsskolens heltidsundervisning, for den er reelt en redningsplanke for 550 unge fra hver årgang på 7.-10. klassetrin.
