
Sosu H får ny uddannelsesleder. | Foto: Sosu H
Stine Agergaard Kristensen stopper som viceskoleleder på Strandskolen i Greve Kommune for at starte i en ny stilling som uddannelsesleder for EUX Velfærd hos Sosu H.
Det er ikke første gang, at Stine Agergaard Kristensens arbejde har rod i social- og sundhedsuddannelserne, når hun starter som uddannelsesleder for EUX Velfærd hos Sosu H. Hun har tidligere været underviser i fire år og seks måneder på Sosu Sjælland.
Efterfølgende blev hun pædagogisk leder på HF & VUC København Syd, men nu bliver hendes arbejdsplads Sosu H, skriver hun på LinkedIn.