Tidligere topembedsmand: Med manglen på kvalificeret arbejdskraft, er det vigtigt at sikre uddannelse og kompetenceudvikling for de kortuddannede
Den samlede AMU-aktivitet var I 2010, da AMU havde 50 års jubilæum, den højeste nogensinde. Den aktuelle AMU-aktivitet ligger i dag på omtrent det halve på trods af, at behovet for nye kompetencer ikke mindst retter sig mod de kortuddannede. AMU-udbyderne har også - jævnfør løbende analyser fra EVA – reduceret kontakten med virksomhederne.
I den aktuelle situation med mangel på kvalificeret arbejdskraft er det vigtigt at sikre uddannelse og kompetenceudvikling for ikke mindst de kortuddannede. De kortuddannedes behov for uddannelse og kompetenceudvikling drukner nemt i det politiske engagement med at ændre tilgangen og styringen på ungdomsuddannelsesområdet og de videregående uddannelser. Faldende uddannelsesaktivitet for de kortuddannede har klart negative konsekvenser for beskæftigelsen på arbejdsmarkedet.
Tænketanken DEA har lavet en interessant analyse, der konkluderer, at det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved, at der er en del af de beskæftigede, som arbejder over deres uddannelsesniveau. I denne analyse har DEA især set nærmere på arbejdsmarkedet for ufaglærte og faglærte, og især for ufaglærte er det ganske udbredt, at de ofte arbejder over deres uddannelsesniveau. Analysen fra DEA når frem til, at 55 procent af de ufaglærte arbejder over ufaglært niveau, mens det for de faglærte er 12 procent, der arbejder over niveau.
DER ER INGEN TVIVL OM, at de mange ufaglærte, der arbejder over deres uddannelsesniveau, har gjort brug af både intern og ekstern uddannelse og kompetenceudvikling. Det er derfor nødvendigt, at de politiske og institutionelle aktører i den fortsatte implementering og udvikling af de centrale indsatspunkter i trepartsaftalen om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse fra efteråret 2023 også har fokus på denne udfordring.
LÆS OGSÅ: Overblik: Ny VEU-trepartsaftale permanentgør AMU-taksterne og styrker digital læring
Trepartsaftalen understreger vigtigheden af, at der er gode muligheder for, at voksne kan udvikle, omstille og uddanne sig løbende gennem hele arbejdslivet. Forandringer på et dynamisk arbejdsmarked - både det offentlige og private - stiller løbende nye krav til arbejdsstyrkens kompetencer og omstillingsevne. De nye krav på arbejdsmarkedet er en klar udfordring for især de kortuddannede.
Trepartsaftalen fra 2023 peger på en række initiativer og pejlemærker på centrale indsatsområder, der skal skabe stabile rammer for og styrke efter- og videreuddannelsesindsatsen i Danmark. Det drejer sig især om
- løft af basale færdigheder
- kvalitet og forsyningssikkerhed i AMU samt øget brugervenlighed og vejledning i VEU-systemet
- national strategisk satsning på digital læring
- styrkede muligheder for videregående VEU og sporskifte
- afbureaukratisering og øget fleksibilitet
Det er interessante og væsentlige indsatsområder, som kan være med til at styrke voksnes kompetenceudvikling. Men man kan godt være lidt bekymret for, om man får skabt holdbare løsninger, der fremtidssikrer en forbedring på VEU-området.
HISTORIEN VISER, at systemiske ændringer på VEU-området desværre ofte går i opløsning, fordi det bliver uklart, hvem der egentlig har ansvaret for at udvikle og kvalitetssikre de ønskede ændringer. Og på en række indsatsområder konflikter institutionelle politiske og økonomiske interesser, så man ikke får langtidssikret de ønskede mål og resultater.
Samtidig kan man også iagttage, at centrale politikere mister en stor del af interessen og opmærksomheden på især de kortuddannedes kompetenceudvikling. Store dele af indsatspunkterne i trepartsaftalen fra 2023 er identiske med mål og indsatsaftaler, der blev resultatet af en meget omfattende og grundig trepartsaftale i 2006 om at styrke livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet.
I 2006 indgik arbejdsmarkedets parter og den daværende borgerlige regering en ambitiøs trepartsaftale om AMU og VEU. Resultatet af den politiske aftale blev en markant aktivitetsstigning på AMU understøttet af en række offensive initiativer og udviklingsprojekter blandt andet rettet mod at styrke samspillet mellem AMU og VUC og mellem virksomhederne og AMU-udbyderne. Hertil kom også en forbedring af de økonomiske rammebetingelser for skolernes uddannelsesaktivitet på AMU-området.
Udviklingen var understøttet af ambitiøse forsknings- og udviklingsprojekter - ofte kombineret med udvikling af nye, nødvendige voksenpædagogiske kompetencer hos faglærerne. Et dygtig og engageret faglærerkorps på skolerne har været helt afgørende for at sikre et højt fagligt niveau i undervisningen og i arbejdet med at skabe, vedligeholde og udvikle et voksenpædagogisk miljø, der sikrer, at de voksne kortuddannede bliver mødt med forståelse og respekt for deres livs- og arbejdssituation på skolen og i undervisningen.
