I mere end 50 år har medarbejdere i virksomheder med mere end 35 ansatte haft lovkrav på at vælge repræsentanter til virksomhedens bestyrelse.
Det er kun sket i 20 procent af de virksomheder, hvor retten gælder, viste en ny undersøgelse i sommer.
LÆS OGSÅ: Tomme stole: Tusindvis af lønmodtagere går glip af indflydelse og retten til at blive hørt
Men i mange virksomheder lever institutionen, der kaldes en hjørnesten i den danske model, i bedste velgående, og helt almindelige lønmodtagere sender deres kolleger ind i virksomhedens øverste ledelsesrum som medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Dem kan du møde tre af her:
"Der var nogle byggeledere, der spærrede øjnene op"
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Danny Sjøbergs arbejdsdage forløber med sikkerhedshjelm på hovedet, skruemaskine i hånden og træhåndværk på programmet.
De fleste af dem i hvert fald.
For engang i mellem sætter den 55-årige tømrer sig sammen med resten af bestyrelsen, hvor de håndterer strategi og milliardregnskaber i den danske afdeling af Nordens største entreprenørvirksomhed, NCC.
“Skåret ind til benet er det jo bare at tage en stemme ude fra pladsen, hvor man er til daglig, og tage den ind i det lokale, hvor beslutningerne bliver truffet," siger Danny Sjøberg.
Efter eget udsagn har han faktisk ikke den store interesse i strategipapirer og langsigtede forretningsmål. Men som bestyrelsesmedlem har tømrersvenden oplevet at kunne sætte præg på virksomhedens daglige virkelighed. Derfor er et af hans foretrukne punkter på dagsordenen 'eventuelt'.
"Der taler vi sammen på et lidt mere uhøjtideligt plan. I bestyrelseslokalet er det ikke kamp mod hinanden, som det kan være i forhandlingslokalet. Og når man får opbygget gode relationer, kan det virkelig flytte nogle ting," forklarer Danny Sjøberg.
Lægge tillidsmandskasketten væk
Som eksempel nævner han den klassiske opdeling mellem timelønnede og funktionærer, der traditionelt set præger mange industri- og byggevirksomheder. Selvom ledelsen ofte fremhæver, at funktionærer og timelønnede ikke er modsætninger, men hinandens forudsætninger, følger virkeligheden ikke altid med.
"Der tillod jeg mig at foreslå, at man jo kunne starte ved at få håndværkerne med ind på virksomhedens systemer. Nu har alle timelønnede en NCC-mail," siger Sjøberg.
Tømrersvenden havde arbejdet i NCC i cirka fem år, da han faldt over en notits i det interne nyhedsbrev. Der skulle være valg blandt medarbejderne til virksomhedens bestyrelse, og Danny Sjøberg er ikke typen, der er bange for at søge indflydelse og sige sin mening.
Kort efter trådte han ind i bestyrelseslokalet som en af de fem repræsentanter i byggegigantens øverste ledelsesorgan.
"Jeg var meget nervøs. Hvad er det for nogle mennesker? Det er jo regnskaber på mange milliarder. I virkeligheden har jeg været lidt på bar bund. Jeg anede jo ikke en kæft om det. Jeg tror, jeg blev overrasket over, hvor hardcore det er. Det er en forretning. Man må lægge tillidsmandskasketten lidt væk. For det er virksomheden, det handler om," siger Danny Sjøberg, der også er arbejdsmiljørepræsentant.
NCC viste sig at være en "fantastisk virksomhed" at være medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i, og sidste år stillede tømrersvenden op igen og blev genvalgt til en ny fire-årig periode.
Da NCC Danmark fik ny øverste direktør ved årsskiftet, inviterede Danny Sjøberg ham med ud og besøge kollegerne, hvor Danny Sjøberg arbejder til daglig.
"Jeg kan godt love dig for, at der var nogle byggeledere, der spærrede øjnene op, da direktøren pludselig kom gående. Jeg har stor respekt for, han ville med ud og se virkeligheden ude på pladsen. Det var nok ikke kommet i stand, hvis han bare have fået en mail fra en tømrersvend."
"De har ikke den samme indsigt i hverdagen, som vi ansatte har"
Foto: Roblon
Den første gang, Anita Skovgaard Pedersen blev opfordret til at stille op, sagde hun nej.
Det gjorde hun også anden gang. Og tredje.
Men til sidst lod hun sig overtale af sin kollega, der selv havde siddet i bestyrelsen i industrivirksomheden Roblon, men havde fået nyt arbejde.
Der var op mod ti kandidater, hvoraf de fleste kom fra produktionen. Men det var 58-årige Anita Skovgaard Pedersen, som er key account assistant, der endte med at få flest stemmer og dermed en af de to medarbejderstole i bestyrelseslokalet.
"Jeg vidste ikke helt, hvad det gik ud på. Jeg troede jo, jeg skulle ind og arbejde for bedre forhold for medarbejderne. I starten troede jeg, at jeg kunne tage nogle ting fra driften med ind, hvis der for eksempel var nogle på lageret, der ønskede en ny truck. Men det er slet ikke særligt meget drift, man laver," siger hun
Som HK'er, der tidligere har lavet materiale til bestyrelsen, var det ikke en fuldstændig uvant verden, Anita Skovgaard Pedersen trådte ind i. Men det var alligevel en stejl læringskurve pludselig at sidde i det øverste ledelsesrum for en børsnoteret virksomhed med en omsætning på 245 millioner kroner, der udover hovedkvarter og produktion i Frederikshavn også har produktionsanlæg i Žďár nad Sázavou i Tjekkiet.
To og et halvt år efter valget trives Anita Skovgaard Pedersen i bestyrelsen.
"Jeg synes, det er rigtig spændende. Man får indsigt i nogle forhold og kan bidrage ved at bringe virkeligheden ind i bestyrelseslokalet. De generalforsamlingsvalgte kommer jo udefra. De har ikke den samme indsigt i hverdagen, som vi ansatte har. Og jeg oplever, at ledelsen er glade for, at vi kan bringe nogle ting op," siger hun.
En betroet stilling
Det er blandt andet kommet til udtryk i kølvandet på en omorganisering af virksomheden, hvor produktion og funktionærer nu er flyttet sammen. Her har resten af bestyrelsen rådført sig med Anita Skovgaard Pedersen og hendes medarbejdervalgte kolleger for at forebygge, at de store forandringer blev grobund for utilfredshed.
Men også på et mere forretningsstrategisk plan har Anita Skovgaard Pedersen haft indflydelse på virksomheden, der fremstiller styrkeelementer til fiberoptiske kabler og udstyr til offshore oliegas-sektoren.
"Nu sidder jeg i salgsafdelingen og har en del med kunderne at gøre. Tit er det nogle meget overordnede beslutninger, bestyrelsen træffer. Det giver nogle gange gnidninger længere nede i organisationen og over for kunderne," siger hun.
Der kan eksempelvis opstå problemer med kreditforsikringen i tilfælde af store tilgodehavender. Her kan reglerne godt blive lidt for firkantede.
"Kunderne skal jo ikke straffes for at placere meget store ordrer. Så nogle gange giver det mening med undtagelser. Det er til gavn for kunderne og i sidste ende også virksomheden," siger Anita Skovgaard Pedersen, der også har været med til at tage beslutninger om at fortsætte et produkt, baseret på tilbagemeldinger direkte fra kunderne, som de andre bestyrelsesmedlemmer ikke er i kontakt med.
Som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem har Anita Skovgaard Pedersen samme ansvar og pligter som de generalforsamlingsvalgte.
"Det er en ret betroet stilling. Det kan godt være svært, når man får en viden, før det bliver meldt ud. Vi havde eksempelvis en direktør, der blev fyret, men vi kunne ikke sige noget til kollegerne. Det var ikke så rart. Men vi bliver hørt på samme niveau som de andre bestyrelsesmedlemmer."
"Det var nul til 100 på meget kort tid"
Foto: Privat
"Som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem er man strukturelt altid i mindretal, men der bliver lyttet, og kendskabet til hverdagen i virksomheden værdsættes højt. Man kommer virkelig til at sidde med dem, der har den største indflydelse. Hver gang de hører medarbejderperspektivet, sker der noget."
Sådan siger den 47-årige fysioterapeut Christian J. Engvad Madsen, der ikke kun sidder i bestyrelsen for sin arbejdsplads Falck Healthcare, men også det store moderselskab Falck A/S, hvor han netop er blevet genvalgt til en ny fire-årig periode.
Men for få år siden var der slet ikke nogen medarbejderrepræsentanter i Falck Healthcares bestyrelse. Indtil tillidsrepræsentanten Christian J. Engvad Madsen besluttede sig for, at det burde der da være.
"Jeg blev inspireret af samtaler med andre tillidsfolk fra HK og 3F om vigtigheden i, at man som medarbejder kræver sin ret og søger indflydelse. Det er vigtigt, at man prøver at lægge sit impostersyndrom fra sig og tænker, at det kunne da godt være mig, der gjorde det her."
Reaktionen fra Falck Healthcare på, at tillidsrepræsentanten også ville stille op til bestyrelsen, var heldigvis rigtig positiv, fortæller Christian J. Engvad Madsen.
Han kunne i 2021 kalde sig en af de to første medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Falck Healthcare nogensinde, samt 2. suppleant i moderselskabet, og 1. suppleant i Lundbeck-fondene, der ejer aktiemajoriteten i Falck.
Der skulle kun gå et år, før Christian J. Engvad Madsen blev indsuppleret som fuldgyldigt medlem af Falck A/S' bestyrelse, hvor han var den første repræsentant for Healthcare.
Og pludselig sad han til bords med nogle af Danmarks tungeste erhvervsprofiler, der bestrider topposter i giganter som Nykredit, Egmontfonden, ISS, Ørsted, DSB og Lundbeck.
"Det var nul til 100 på meget kort tid. Min debut i bestyrelsen var et todages strategiseminar, hvor alle de øverste ledere fra hele verden og bestyrelsen var samlet. Men det var overraskende trygt og rart at være i. Jeg brugte meget af forberedelsestiden på at oversætte og forstå alle de forretningstekniske udtryk i starten, det må siges at jeg oplevede en meget stejl indlæringskurve. Falck tilbød en kort bestyrelsesuddannelse, og det har virkelig bidraget til, at jeg kunne blive klædt godt på," siger Christian J. Engvad Madsen.
Fysioterapeuten tror på bedre forståelse mellem ansatte og topledelse - begge veje.
"Jeg tror, det er rigtig sundt at få fjernet filtrene i organisationen. Hvorfor bliver komplekse beslutninger taget, hvordan kommunikeres de ud og hvordan bliver de modtaget? Man møder ofte CBS-logikken i bestyrelseslokalerne, og den er ganske fin forretningsmæssigt og teoretisk, men her kan folk med andre baggrunde gøre en forskel, fordi de supplerer med indsigt i almindelige mennesker og deres hverdag ude hos kunderne."
I bestyrelsesarbejdet har særligt arbejdsforhold ligget fysioterapeuten på sinde.
"Falck skulle gerne være verdens bedste sted at arbejde. Det er der ikke nogen, der er uenige i. Vi har et purpose (formål, red.) - "Advance sustainable healthcare to meet people's changing needs" - men hvis din direkte daglige ledelse ikke er god, kan et purpose være ligegyldigt," siger han.
Drøftelserne i bestyrelsen førte til, at Falck som et led i strategien iværksatte en lederuddannelse, som har været en stor succes for alle parter.
"Medarbejdertilfredsheden har været støt stigende lige siden. Det er faktisk en af de ting, jeg er allermest stolt af, at jeg har bidraget til," siger Christian J. Engvad Madsen.
