Husker du bandet Den Gule Negl?
Det var et protestband med Kim Larsen, Johnny Madsen, Thomas Helmig og Klaus Kjellerup, der blev stiftet som en protest mod regeringens rygelov i 2008.
Jeg kommer til at tænke på det gamle protestband, hver gang jeg hører arbejdsgiverne vægre sig imod det forestående løngennemsigtighedsdirektiv.
Jeg ser for mig, at Dansk Erhverv, Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening står skulder ved skulder og advarer om de store konsekvenser ved direktivet, som vi om kort tid vil anse som åbenlyst indlysende.
Jeg deler dog deres frustration over, at regeringens langsommelighed. Det er uacceptabelt, at man først nu sætter lovforslaget i høring i ly af valgudskrivelsen, når DA og FH har været enige om en implementeringsaftale i over et år.
Løngennemsigtighedsdirektivet skulle have været implementeret i dansk lov senest 7. juni, men forventes nu først at træde i kraft i 2027.
Det er under al kritik. Men her stopper enigheden.
For direktivet er ikke problemet. Det er et svar på et problem, vi endnu ikke har løst. Og som vi ikke for alvor har forbedret, trods årtiers skåltaler og gode hensigter.
Det samme igen og igen
Kvinder tjener fortsat i gennemsnit 12,9 procent mindre end mænd – og gabet er endda steget i 2024.
Det har været kendt i årevis. Alligevel består det. Over et helt arbejdsliv vokser forskellen til markante forskelle i økonomisk frihed og pensionsopsparing.
Man kan forklare det med uddannelsesvalg, branchevalg og barsel. Man kan tale om frie valg. Men når resultatet igen og igen er det samme, er det ikke bare individuelle valg.
Det er strukturer.
Og vi har for nylig set, at strukturelle ændringer kan flytte noget, der ellers virker fastlåst.
Den øremærkede barsel blev også kaldt unødvendig og bureaukratisk – et indgreb i den personlige frihed. I dag viser ny forskning fra CBS, at den øremærkede barsel har haft markante positive effekter.
Fædre tager en langt større del af barslen, og løngabet er reduceret med 2,8 procentpoint. Samtidig har normerne rykket sig. Flere nybagte familier ser fædre som lige så naturlige omsorgspersoner som mødre.
Rammerne ændrede sig og kulturen fulgte med. Præcis som med den snart 20 år gamle rygelov.
Åbenhed om løn kan få samme betydning.
Højere formål
Løngennemsigtighed handler ikke om at hænge virksomheder ud. Det handler om at skabe indsigt. Når forskelle bliver synlige, kan de forklares – eller rettes op. Uden åbenhed risikerer ulighed at forblive usynlig og dermed uantastet.
Er det bøvlet? Er det en byrde? Ja, på samme måde, som at familier ikke helt frit kan fordele barslen mellem sig længere. Men det har et højere formål.
Mere ligelig fordelt barsel, åbenhed om løn og flere kvinder i STEM-fagene er blandt de stærkeste drivere mod reel ligestilling. Løngennemsigtigheden er et vigtigt ben i taburetten.
Selvfølgelig skal implementeringen være proportional. Små og mellemstore virksomheder skal ikke drukne i administration. Det er regeringens ansvar at levere en gennemtænkt model. Den burde have ligget klar.
Men direktivet er jo ikke skabt for at generere nogen, men for at løse et virkeligt problem. Og jeg frygter, at arbejdsgivernes kamp mod ”regeltyranni” og ”bureaukrati” i ivrig jagt på konkurrenceevne med Mario Draghi-rapporten viftende i den ene hånd kommer til at stå i vejen for fremskridt mellem mænd og kvinder.
Læs også: DI og Dansk Metal: Ligestilling på arbejdsmarkedet forudsætter forhandling – ikke lovgivning
Jeg vil gerne rose både Dansk Industri og Dansk Erhverv for tidligt og fremsynet at have omfavnet den øremærkede barsel, mens resten af bandet spillede videre på den velkendte falske melodi om personlig frihed.
Netop derfor skuffer det mig, at vi ikke ser samme mod i denne sag.
Historien plejer ikke at være mild ved dem, der kæmper imod fremskridt, som få år senere fremstår indlysende.
Jeg håber, at DI og DE også denne gang vil gå solo.
