
Dansk Erhverv opretter en ny enhed, som får til opgave at skabe transparens i den offentlige økonomi.
Det skriver Morten Jung, der er branchedirektør for service og Offentlig-Privat Samarbejde (OPS) i Dansk Erhverv, på LinkedIn.
Den nye specialenhed kommer til at høre under OPS-afdelingen, fremgår det videre af et jobopslag fra arbejdsgiverorganisationen.
Dansk Erhverv arbejder på vegne af private velfærdsaktører på ældre-, social-, sundheds- og civilsamfundsområdet.
Målet med afdelingen er at "skabe bedre rammevilkår" for medlemmerne, som det fremgår af jobopslaget.
Afdelingen skal blandt andet skabe transparens ved at analysere kommunernes omkostningskalkulationer i forbindelse med prissætning af kommunale ydelser.
Læs også: Dansk Industri slår to afdelinger sammen: Ny leder overtager stafetten
















