
Dansk Sygeplejeråds Kreds Midtjylland har ansat Susanne Lauth som ny kredschef.
Hun kommer med en række stillinger som leder i sundhedsvæsenet i bagagen.
Det skriver Dansk Sygeplejeråd på LinkedIn.
Det gælder blandt andet sygeplejefaglig direktør hos Aarhus Universitetshospital og samme stilling hos Sydvestjysk Sygehus.
Hun har også været vicedirektør hos Sygehus Vendsyssel.
"Tak for tilliden. Ser frem til samarbejdet med medarbejderne, den politiske ledelse, og alle som indgår i samarbejdet eller er en del af Kreds Midtjylland og DSR. Der er mange vigtige dagsordener for sygeplejersker og sygeplejen, som jeg ser frem til at bidrage til at understøtte," skriver Susanne Lauth på LinkedIn.
Læs også: 3F vil slå tre afdelinger sammen: 10.500 medlemmer bliver samlet
















