Det er intet særsyn, at løn er et tema på en kongres i Socialpædagogernes Landsforening.
Men bagtæppet var markant anderledes, da delegerede på vegne af 40.000 socialpædagoger samledes i Nyborg 9.-11. november:
Det socialdemokratiske lønløft på tre milliarder kroner til velfærdens kernetropper, der i øjeblikket svæver i uvished i regeringsforhandlingerne.
"Selvfølgelig er der en vis utålmodighed. Det fylder meget hos mine medlemmer. Men der var kæmpe opbakning til den linje, vi har lagt. Vi ved, at det handler om at have is i maven og vente på lønstrukturkomitéen," siger Benny Andersen, der på kongressen blev genvalgt til en syvende periode som formand.
LÆS OGSÅ: Analyse: FH-kongressen gik en bue uden om den mest sprængfarlige fagpolitiske dynamit
De offentlige fagforbund omkring Ligelønsalliancen - der udover Socialpædagogerne består af FOA, BUPL og 11 forbund i Sundhedskartellet - ser ud til at have fået, hvad de bad om: Politisk vilje til at tilføre en stor pose ekstra penge til at hæve lønnen, udmøntet gennem trepartsforhandlinger og overenskomstfornyelser.
Men fagbevægelsen kan risikere at tabe landvindingen igen, lyder det fra Socialpædagogernes formand, der nu kommer med en skarp advarsel:
"Hvis vi ikke tager udgangspunkt i lønstrukturkomitéen, forspilder vi en historisk chance. Alle har været enige om kommissoriet. Vi er der, hvor vi gerne vil være. Nu skal vi holde os til planen og lade være med at ødelægge det for os selv," siger Benny Andersen til A4 Overenskomst.
Samme fejl som i 1969
Siden regeringens opsigtsvækkende lønudspil, har debatten raset både i den politiske og fagpolitiske verden: Hvem skal have, hvor meget og hvordan? Er det rekrutteringsproblemer, uligeløn eller lavtløn, der er vigtigst?
LÆS OGSÅ: SF er bekymret for, at regeringen nedprioriterer ligeløn
"Der er andre faggrupper, der peger på, at de skal have 5.000 kroner eller 7.000 kroner mere om måneden. Jeg kommer ikke til at sige, at socialpædagoger skal have så og så meget mere. Vi bliver nødt til at stå fast på, at det er lønstrukturkomitéens faktuelle oplysninger og den danske model, der skal være grundlaget," siger socialpædagogernes formand.
"Ellers beder vi jo andre tage beslutningen for os. Vi bringer os i en situation, hvor alle kæmper hver for sig for sin egen faggruppe. Og så bliver det de politiske flertal, der uddeler penge efter, hvor vinden blæser. Og så har vi begået samme fejl som i 1969," siger Benny Andersen med henvisning til tjenestemandsreformen.
Handler det om, at du er bekymret for, at socialpædagogerne bliver glemt i det spil?
"Det er jo vores lod, at vi nogle gange bliver glemt i den 'mainstream' tilgang til velfærd. Uanset, om partiet er til venstre eller til højre, taler man jo om, hvad der er synligt for alle danskere - og måske også det, der er flest stemmer i. Det er de små søde børn i børnehaven, de gamle og de syge, mens de færreste danskere har berøring med de handicappede, de psykisk sårbare og de anbragte," siger Benny Andersen og fortsætter:
"Men socialpædagogerne har også kæmpe rekrutteringsproblemer. I gennemsnit er kun halvdelen uddannede. Og selvfølgelig spiller løn en lige så stor rolle for at rekruttere og fastholde som i andre fag. Det vil være et decideret svigt af en gruppe mennesker, der har allerstørst brug for velfærdssamfundet, hvis politikerne alene har øje på plejehjem, sygehuse og børnehaver."
Vil ikke være dommer
Andre offentlige forbund har været udtalt skeptiske over for det såkaldte "Christiansborg-spor". Eksempelvis Politiforbundets formand Heino Kegel.
"Hvis vi alle skal kæmpe for os selv baseret på en følelseskamp om, hvem der har det hårdest og er mest pressede, for at få lidt mere i løn, så bliver alle, også velfærdssamfundet, tabere," skrev politiformanden i A4 Overenskomst i kølvandet på sygeplejestrejken.
LÆS OGSÅ: Politiformand: Sygeplejerskernes lønkampagne risikerer at skade fællesskabet
Benny Andersen, mener du, der er opstået en situation med et "elendighedskapløb" om at råbe højest, som Politiforbundet har advaret mod?
"Jeg vil ikke være dommer over, hvad andre gode fagforeningskolleger lægger af strategier. Jeg holder mig til det, jeg mener, er klogest. Vi må afvente lønstrukturkomitéen og så have en grundig diskussion om, hvilke principper og hensyn, der er vigtigst. Det har jeg sagt hele vejen igennem, og det har vores kongres netop bakket op om. Det er vores bedste chance," siger han.
Mens Politiforbundet og Centralforeningen for Stampersonel (CS) har udtalt kras kritik af, at deres medlemmer ser ud til at blive forbigået, er der en anden form for skepsis i visse private forbund.
Hvor 3F, der har 33.000 offentlige medlemmer, har anlagt en linje med bekymret accept, har Dansk Metal tordnet mod at "åbne Pandoras Æske" og gøre lønstigninger til enkelte faggrupper til en politisk kampplads.
Den voldsomme modstand kan socialpædagogformanden godt have svært ved at forstå, siger han:
"Det er jo en samlet Fagbevægelsens Hovedorganisation - inklusiv de fagforeninger, du nævner - der har stået bag lønstrukturkomitéen. Det betyder jo også, at det hele tiden har været meningen, at Christiansborg skulle forholde sig til lønnen. Men Dansk Metal har jo helt ret i, at politikerne ikke skal blande sig i, hvem, der skal have, og hvor meget."
Men kunne I ikke have sagt jer selv, at det ville ske, hvis I fik Christiansborg til at træde ind i lønspørgsmålet?
"Det er selvfølgelig en kalkuleret risiko. Men hvis vi skal løse lønefterslæbet, kan det ikke ske ved at andre skal holde igen. Vi må bare håbe, at politikerne forstår, at man ødelægger den danske model, der får arbejdsmarkedet til at hænge sammen, hvis man dikterer lønstigninger til enkelte faggrupper," siger Benny Andersen.
