Danske Erhvervsakademier og FH: Brug forskningsreserven til at accelerere anvendelsen af kunstig intelligens

Charlotte_Lundblad_bestyrelsesformand_Danske_Erhvervsakademier_og_Nanna_H__jlund_formand_Fagbev__gelsens_Hovedorganisation_Foto_Danske_Erhvervsakademier_og_Thomas_Nielsen_FH
Charlotte Lundblad ,bestyrelsesformand Danske Erhvervsakademier (t.v.) og Nanna Højlund, formand FH Foto: Danske Erhvervsakademier og Thomas Nielsen/FH
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Der er brug for at styrke den praksisnære og anvendelsesorienterede forskning i kunstig intelligens. Derfor foreslår Danske Erhvervsakademier og Fagbevægelsens Hovedorganisation, at politikerne ved efterårets forhandlinger om forskningsreserven prioriterer øgede investeringer i kunstig intelligens på erhvervsakademierne.

DIGITALISERINGSAFTALEN, som blev indgået tidligere i år, sætter to streger under det politiske ønske om, at udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens (AI) i Danmark skal op i tempo. 

Den ambition bakker vi op om, fordi kunstig intelligens giver de danske virksomheder en masse nye muligheder, som vi selvfølgelig skal forsøge at gribe. Det gælder både i forhold til øget produktivitet, men også nye løsninger, som kan hjælpe os i mål med den grønne omstilling. 

Men aftalen overser noget væsentligt – nemlig at udbredelse og acceleration af kunstig intelligens også er et spørgsmål om opkvalificering og medarbejderkompetencer. 

Dygtige medarbejdere kan accelerere anvendelsen af AI

Mange større virksomheder er begyndt at arbejde med kunstig intelligens. Det er dog kun tilfældet for relativt få af landets mange små- og mellemstore virksomheder. Vi ved fra analyser, at kun cirka hver tiende af de små virksomheder bruger kunstig intelligens, og langt størstedelen af de små virksomheder svarer da også, at de mangler de rette medarbejderkompetencer til at benytte teknologien.

LÆS OGSÅ: UCL indfører regler om AI: "AI er og bliver en del af den virkelighed, som vores dimittender skal ud at virke i"

De små virksomheder har ofte ikke brug for en decideret AI-ekspert, men derimod en dygtig medarbejder, som ud over sine faglige kompetencer også ved, hvordan kunstig intelligens kan bruges som et redskab – og på en måde, som skaber værdi for virksomheden.

Det kunne være energiteknologen, der allerede på studiet lærer, hvordan kunstig intelligens påvirker den måde, man monitorerer energiforbruget i et bygningskompleks, eller det kunne være datamatikeren, der har lært, hvordan kunstig intelligens kan assistere med kodning og integreres i virksomheders IT-systemer.

Dygtige medarbejdere med de rette kompetencer spiller en afgørende rolle i forhold til at forløse det potentiale, som kunstig intelligens rummer. Derfor skal de studerende allerede under deres uddannelse lære, hvordan kunstig intelligens påvirker deres fag, og hvordan de kan anvende kunstig intelligens i praksis. Og erfarne medarbejdere skal kunne vende tilbage til skolebænken løbende og blive opkvalificeret med den nyeste viden. 

LÆS OGSÅ: Aktører til regeringen: Erhvervsuddannelser må ikke være digitale efternølere i ny strategi

Her mener vi, at politikerne med fordel kan kigge mod erhvervsakademiernes korte og mellemlange videregående uddannelser. Uddannelserne er rettet mod det private arbejdsmarked og er allerede i dag en hurtig og vigtig vej til at få kompetencer og knowhow om ny teknologi ud i praksis – særligt til de små- og mellemstore virksomheder. 

Styrk vidensgrundlaget på erhvervsakademierne 

Erhvervsakademiernes uddannelser er baseret på viden fra akademiernes forsknings- og udviklingsaktiviteter, og derfor vil en styrkelse af vidensgrundlaget styrke kvaliteten i uddannelserne.

Flere ressourcer vil skabe ny viden, som ikke bare vil klæde de studerende bedre på til fremtidens grønne og digitale arbejdsmarked, men også løfte kvaliteten i erhvervsakademiernes uddannelser, styrke uddannelsernes attraktivitet over for de unge samt sikre, at også små- og mellemstore virksomheder vil få gavn af nye teknologier som kunstig intelligens.

Samtidig vil det sikre, at der findes relevant og opdateret videre- og efteruddannelse til medarbejdere, som skal opkvalificeres til nye opgaver i takt med, at teknologien udvikler sig.

LÆS OGSÅ: Forskningsmillioner skal styrke erhvervsuddannelserne og FGU

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har tidligere peget på, at det vil kræve flere ressourcer at forløse det fulde potentiale i erhvervsakademiernes praksisnære og anvendelsesorienterede forskningsaktiviteter. Vi mener, at flere ressourcer samtidig vil kunne bidrage til ambitionen om at accelerere og udbrede brugen af kunstig intelligens i danske virksomheder.

Derfor opfordrer vi til, at politikerne i forbindelse med de kommende forhandlinger om forskningsreserven prioriterer ressourcer til praksisrettet og anvendelsesorienteret forskning på erhvervsakademierne med fokus på nye teknologier, herunder kunstig intelligens. 

Vores holdning er klar: Husk nu erhvervsakademierne, når der skal forhandles forskningsreserve for 2025.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR