
"På mit første møde som formand besluttede vi i bestyrelsen at nedlægge skolens 2-årige HF fra næste skoleår for at højne skolens faglige profil."
Sådan siger Jenny Bøving Arendt på LinkedIn, efter at hun er blevet bestyrelsesformand for Københavns åbne Gymnasium.
Hun er i forvejen bestyrelsesformand for Børnesagens Fællesråd og stoppede i januar som direktør for Danske Gymnasier efter knap syv år. Jenny Bøving Arendt har desuden været afdelingsleder i Danmarks Lærerforening samt kontorchef for direktion og kommunikation i Miljøstyrelsen.