Danske Universiteter: Udspil rammer også professionsuddannede på universiteterne

Brian_Bech_Nielsen_tv_og_Jens_Ringsmose_hhv_for_og_n__stforperson_Danske_Universiteter_963px
Brian Bech Nielsen (t.v.) og Jens Ringsmose, hhv. for- og næstforperson Danske Universiteter Foto: Danske Universiteter
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

REGERINGEN HAR før efterårsferien præsenteret sit udspil til reform af professionsuddannelserne. I Danske Universiteter har vi tre overordnede bekymringer i forhold til udspillet.

For det første er vi bekymrede for udsigten til, at de professionsbacheloruddannelser, som universiteterne udbyder, bliver forkortet. For universiteterne har mere end 10.000 studerende indskrevet på professionsbachelorniveauet. Ikke mindst diplomingeniører, som erhvervslivet og Dansk Industri har tilkendegivet, er meget velfungerende.   

Vi frygter, at en realisering af reformudspillet vil sænke uddannelsesniveauet på vores professionsuddannelser trods tilførslen af nye midler. Selvom en uddannelses længde ikke er det eneste, der har betydning for en studerendes læring, så betyder antallet af fag, undervisningstimer, tiden til fordybelse og omfanget – altså: længden – også noget. 

LÆS OGSÅ: Regeringen har lempet udskældt forkortelse af professionsuddannelser. Men åbner med reformen en ny front for kritik

Vi har derfor vanskeligt ved at forstå begrundelserne bag forslaget om at forkorte hovedparten af professionsuddannelserne med 15 ECTS. Udgangspunktet for at ændre i uddannelsernes indhold bør alene baseres på en faglig vurdering. 

Masteruddannelser vil give betydeligt kortere uddannelsesforløb 

Reformudspillet lægger for det andet op til, at der gennemføres en dimensionering af nogle af de kandidatuddannelser på universiteterne, der er særligt målrettede personer med en professionsbacheloruddannelse.

Universiteterne har ellers i mange år givet for eksempel sygeplejersker, lærere og pædagoger videreuddannelse på kandidatniveau. Det har givet de studerende et kompetenceløft og et styrket vidensgrundlag, og langt hovedparten af de studerende er vendt tilbage til det velfærdsområde, de kom fra og har løftet vidensniveauet med nye kompetencer og indsigt. 

LÆS OGSÅ: DM sår tvivl om dimensionering i ny analyse - mens rektorer hælder den ned ad brættet

Selv hvis disse studerende flyttes til de nye masteruddannelser på professionshøjskolerne i stedet, reducerer man deres samlede uddannelsestid med typisk 1-1¼ år sammenlignet med i dag. 

Vi er bekymrede for, hvad det vil betyde for vidensniveauet i de funktioner, de studerende efterfølgende skal varetage.

Reform kan svække sammenhæng i uddannelsessystemet

Til slut er det vores vurdering, at der med forkortelserne af uddannelserne i professionssektoren og ændringer i indholdet væk fra det vidensbaserede, så vil bachelorer fra professionshøjskolerne i fremtiden stå med dårligere forudsætninger i konkurrencen om en plads i forhold til både danske og internationale bachelorstuderende. 

Vi frygter, at det kan resultere i en svækket sammenhæng i uddannelsessystemet. 

LÆS OGSÅ: Egelund indrømmer: Forkortelser handler om økonomi

Der er med andre ord en række bekymringspunkter omkring udspillet, som bør adresseres. 

Vi er i Danske Universiteter klar til at diskutere udspillet konstruktivt, og vi opfordrer til, at vi bliver inddraget i den videre proces.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR