DEG og EEO: Kære politikere, HTX skal styrkes, ikke svækkes
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye ønsker at fremtidssikre HTX. Det er vi helt
enige i.
Alligevel følger vi med skiftevis håb og bekymring debatten om, hvordan HTX skal
placeres i det nye ungdomsuddannelseslandskab, som regeringen snart præsenterer. Ikke
mindst i lyset af, at HTX glimrede ved fraværet i statsministerens åbningstale, da sløret blev
løftet for fremtidens gymnasiale uddannelser. Vores håb er baseret på den daglige erfaring med, hvordan HTX engagerer unge i natur-, teknik- og designfag. Bekymringen derimod skyldes særligt ministerens forslag om at udbyde HTX som en studieretning på STX.
Men, kære politikere, vi mener ikke løsningen er at udvande HTX. I stedet skal vi bevare og styrke
HTX-profilen og vende den faldende interesse for STEM-fagene. Et af de unikke aspekter ved HTX er det stærke samarbejde med erhvervsskolernes værksteder og faglærere. Her får eleverne adgang til professionelle faciliteter og vejledning fra faglærere med praktisk erfaring og specialiserede kompetencer.
Når eleverne træder ind i værkstederne, møder de ikke blot almindelige undervisningslokaler, men virkelige professionelle miljøer, hvor
de kan arbejde med den nyeste teknologi og værktøjer. Det er en læringsform, hvor teori bliver
til praksis, og eleverne lærer at udvikle og teste deres ideer i tæt samarbejde med erfarne
fagfolk. Denne direkte kobling mellem faglig teori og praksisorienteret arbejde under
professionel vejledning er central for HTX’s identitet og succes. Det er en særlig kultur og
læringstilgang, som ikke kan kopieres eller reduceres til en studieretning uden at miste sin
essens.
Lærerne på HTX har erhvervserfaring som ingeniører eller IT-specialister, hvilket er
kendetegnende for de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser. En stor del af undervisningen
foregår i laboratorier og værksteder, hvor eleverne udforsker og tester teorier i praksis. Ingen
andre ungdomsuddannelser løfter E'et i STEM, som HTX. STEM-kompetencerne, som HTX-elever tilegner sig, gør dem i stand til at påtage sig en række vigtige roller i samfundet, som ingeniører, forskere og teknologiske specialister, som er afgørende for at drive den grønne omstilling, digitale infrastruktur, innovation og fremtidens produktivitet.
Det faldende antal elever på HTX udgør en alvorlig trussel mod Danmarks evne til
at konkurrere globalt og tackle fremtidens udfordringer inden for teknologi, videnskab, klima og
sundhed.
En anden stærk grund til at bevare HTX er de indlysende resultater, uddannelsen leverer. HTX er
det gymnasium, hvor flest elever – hele 81 procent – finder undervisningen spændende, og desuden fortsætter HTX-elever hurtigere på videregående uddannelser end elever fra andre
gymnasier. Dertil er unge, der vælger uddannelse med høje STEM-krav, dem, der tjener mest. De
tjener i gennemsnit 20 procent mere end ikke-STEM uddannelser, hvilket er en klar indikation på
efterspørgslen og attraktiviteten af studenter med de kompetencer, som HTX leverer.
Hvis vi ønsker at styrke Danmarks position som teknologisk frontløber skal vi investere i de
naturvidenskabelige fag, understøtte HTX og sikre, at flere unge opdager deres talent og
interesse i denne retning ved at udvide indsatsen i folkeskolen.
Vi er ikke blinde for de udfordringer, vi står over for. Naturligvis er vi parate til at finde lokale
løsninger i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner de steder, hvor udbuddet ikke er
bæredygtigt. Men det må ikke ske på bekostning af HTX’s identitet og værdier. I sidste ende skylder vi de unge de bedste betingelser for at udforske deres interesser for teknologi og naturvidenskab. Hvis vi skal vende den faldende interesse for STEM, er HTX en værdifuld brik, og ikke et træ, der blot kan fældes i skoven i det nye ungdomsuddannelseslandskab.