Rejsehold: Gode takter i samarbejdet mellem FGU og kommuner

I 2023 SPURGTE Børne- og Undervisningsministeren og KL os, om vi ville stå i spidsen for et FGU-rejsehold, der skulle styrke samarbejdet mellem den kommunale ungeindsats (KUI) og FGU. Rejseholdet var et af fire FGU-initiativer fra ministerens hånd.

Her knapt halvandet år efter og efter talrige besøg på FGU-institutioner og i kommuner kan vi konstatere, at samarbejdet efter en vanskelig start har udviklet sig meget positivt og nu fungerer godt. Der er mange forskellige lokale initiativer i gang, der har fokus på at skabe fælles arbejdsgange og styrke kendskabet til hinanden, for eksempel fælles temadage, kompetenceudvikling og ugentlige besøg af vejledere fra KUI på FGU. 

LÆS OGSÅ: Rejsehold bringer ny indsigt om FGU-samarbejdet med kommunerne

Vores erfaringer viser også, at FGU og KUI har gavn af en klar forventningsafstemning om kommunikation. Nogle kommuner efterspørger fx mere opfølgning på elevernes udvikling og tidligere besked om frafaldstruede elever, mens nogle FGU-institutioner peger på, at løbende tilbagemeldinger på individuelle elever er ressourcetungt, og at der er behov for tillid til deres arbejde med de unges udvikling på FGU.

Målgruppen for FGU fylder i samarbejdet

Rejseholdets besøg i 2024 har i høj grad været præget af samtaler om de unge, der er i målgruppen for FGU. FGU har en bred målgruppe. Eleverne kan have vidt forskellige forudsætninger og behov.

Forskellene afspejler sig også i de løsninger, der bliver afprøvet i praksis. Nogle kommuner samarbejder tæt med FGU om særlige tilbud eller ekstra støtte til de elever, der har særlige behov.

Det kan være i form af for-forløb til FGU i kommunal sammenhæng, ekstra mentorstøtte eller særlige hold til unge med svage danskfaglige forudsætninger eller unge med diagnoser, hvor der er højere lærerdækning.

På vores besøg i 2025 vil vi også have fokus på snitfladen mellem den kommende EPX-uddannelse og FGU. Vi spørger også ind til, om en kommende udvidelse af målgruppen på FGU vil udfordre prioritering og didaktik på institutionen.

Afsøgningsforløb og samspil med virksomhederne

Flere institutioner og kommuner har gode erfaringer med at benytte de såkaldte afsøgningsforløb, som har til formål at kvalificere vurderingen af, om den enkelte unge tilhører målgruppen for FGU eller har bedre gavn af et andet tilbud. Mange steder har KUI og FGU en dynamisk samtale om, hvordan unge med en hånd i ryggen kan profitere af et FGU-forløb.

LÆS OGSÅ: Rejseholdet om deres to første besøg

På FGU har eleverne mange muligheder for at få erfaringer med mere praksisrettede og erhvervsfaglige forløb. Det kan fx være på sporet erhvervsgrunduddannelsen (EGU), i forbindelse med praktikforløb (også kaldet erhvervstræning) eller kombinationsforløb, der indeholder elementer fra kompetencegivende ungdomsuddannelser eller arbejdsmarkedsuddannelser med videre.

”På både FGU-institutioner og i kommuner er der en udbredt opfattelse af, at EGU-sporet rummer et stort, men uforløst potentiale bl.a. for de unge, som har dårlige erfaringer med mere traditionelle skoleforløb. En af styrkerne ved egu er, at uddannelsen betragtes som noget andet end skole. EGU kan blive en trædesten til uddannelse eller job.

Flere på EGU

Trods potentialet er aktiviteten på FGU's EGU-spor fortsat for lav. Vi har igennem besøg erfaret, at flere institutioner og kommuner arbejder aktivt for at styrke både EGU og samarbejdet med virksomheder.

LÆS OGSÅ: Kortlægning af kommunernes visitering til FGU viser kæmpe forskelle

Derudover kan erhvervstræning og kombinationsforløb give de unge indblik i uddannelses- og erhvervsmuligheder, og kan derfor være gode greb til at styrke overgange efter FGU.

Behov for at styrke FGU's omdømme

Forældre og unge har ikke nødvendigvis et klart og retvisende billede af, hvad FGU er. Det samme kan gælde for lærere i grundskolen.

For at styrke FGU's position er det afgørende at øge samspillet mellem folkeskole, vejledere og forældre. FGU skal være en mere synlig del af uddannelseslandskabet eksempelvis gennem øget brug af brobygning. Rejseholdet er blevet præsenteret for gode erfaringer med at øge kendskabet til FGU ved at præsentere FGU sammen med de ordinære ungdomsuddannelser til for eksempel uddannelsesdage.

Øget kendskab til FGU sker også ved, at KUI er opmærksom på, hvordan de omtaler og præsenterer FGU i deres vejledning af elever i grundskolen.

Slutter arbejdet med udgangen af  2025

Med afsæt i den viden vi har fået ved vores mange besøg i 2024 går vi i dybden med seks temaer i 2025. Disse temaer vil være: 

1. Målgruppen for FGU
2. Uddannelsesplaner, forløbsplaner og kommunikation mellem FGU og KUI
3. Samarbejdet om EGU-sporet
4. Overgange efter endt FGU-forløb og samarbejde med virksomheder
5. Elevernes trivsel og samarbejdet om at fastholde eleverne på FGU
6. Indslusning af elever på FGU og fortællingen om FGU

Vi ser meget frem til de kommende besøg i 2025 og til de løbende drøftelser med institutionerne og kommunerne og glæder os over den åbenhed og imødekommenhed, vi oplever alle steder.

I slutningen af 2025 afleverer rejseholdet sin endelige vidensopsamling med anbefalinger til, hvordan samarbejdet mellem FGU og KUI kan styrkes. Vi glæder os også til en god dialog med interessenterne rundt om FGU og KUI.

For ét er sikkert: FGU og KUI er på rette vej og FGU er blevet en central uddannelsesinstitution.