Når Grete Christensen ser tilbage på sin tid i Dansk Sygeplejeråd, er der mange store øjeblikke og mange store personligheder, hun vil huske.
Men særligt ét øjeblik står tilbage som "det mest vanvittige" i hendes knap fire årtiers fagpolitisk karriere.
"Det var helt klart et lavpunkt," som hun siger.
A4 Overenskomst møder Grete Christensen i Kvæsthuset på Sankt Annæ Plads, der for mere end 300 år siden blev bygget som sygehus for kvæstede søfolk og siden 2005 har huset sygeplejerskernes fagforening. Dengang var hun første næstformand. I 2009 blev hun formand. Og ved interviewets begyndelse er der 24 timer til, at hun bare er Grete.
Dagen inden - onsdag - har hun repræsenteret sygeplejerskerne ved sættemødet i de historiske trepartsforhandlinger.
"Jamen, det er da underligt," siger Grete Christensen, der var med på strejkebarrikaderne i 1995, 1999, 2008 og 2021.
LÆS OGSÅ: Sådan gik det sygeplejerskerne ved tidligere strejker
Alle gange med parolen om, at sygeplejersker har et lønefterslæb i forhold til eksempelvis lærere og politifolk. Nu kommer det politiske lønløft. Første spørgsmål til den afgående formand er derfor, om sygeplejerskerne har sejret.
"Der er kommet en erkendelse og en anerkendelse af, at nogle andre end kommunerne og regionerne skal være med til at løse den her udfordring. At det så undervejs har taget en drejning fra at være et spørgsmål om ligeløn til at være et spørgsmål om rekrutteringer og arbejdsudbud, det er jo ikke helt sådan, vi havde set det. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi ikke havde været her i dag, hvis ikke det havde været specifikt for vores kampe. Det gælder også strejken i 2021," siger Grete Christensen.
Bør en pædagog, der står til at få et lønløft nu, sende en taknemmelig tanke til sygeplejerskerne?
"Vi har jo på forskellige måder arbejdet på tværs af faggrupper, der har stået side om side med os."
Men hører jeg dig ikke lidt sige, at det er jeres fortjeneste?
"Jamen, det er medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd, der er gået forrest og har sagt fuldstændig klart, at vi ikke vil finde os i det."
Ikke en solorytter
Grete Christensen har til tider været en kontroversiel fagforeningsformand. I hendes tid som DSR-formand har sygeplejerskerne og deres strategi fået prædikater som "egoister" og "soloryttere", der har været mest optaget af egen faggruppe. Men når hun kigger tilbage på sin karriere, mener hun selv, at en mere passende overskrift er hendes forsøg på at etablere fællesskaber.
Grete Christensen og FOA-formand Mona Striib til sættemøde i trepartsforhandlingerne om lønløft. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Sygeplejersker, radiografer, bioanalytikere, fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre er samlet i Din Sundhedsfaglige A-kasse (DSA). Sundhedskartellet og KTO sad alene og forhandlede hver for sig, men er nu samlet i Forhandlingsfællesskabet. Og hun kæmpede en brav kamp for, at fusionen mellem LO og FTF skulle lykkes.
"Så man kan i hvert fald ikke sige, at jeg som person på nogen måde har arbejdet for at gøre en enkelt gruppe mere fremtrædende frem for andre. Jeg har stået på Sankt Annæ Plads under OK18 og kæmpet for spisepause og lærernes arbejdstid. Vi er gået direkte efter en mere lige dagsorden for løn i Danmark. Og det har ikke været nemt at få mange af de andre i fagbevægelsen med sig. Derfor kan man godt ende med at blive isoleret, hvis man bliver ved med at løfte dagsordenen. Men jeg har ikke været en solorytter," siger Grete Christensen.
Hun er blevet spurgt utroligt mange gange, om der er noget, hun har fortrudt. Svaret er stadig det samme: Nej.
Hvad med beslutningen om ikke at lade sig samle op af den samlede afstemning i Forhandlingsfællesskabet, men vælge at gå alene i strejke i 2021?
"Jeg mener simpelthen ikke, at vi som hovedbestyrelse kunne holde til at gå ud med det afstemningsresultat og de meget, meget aktive medlemmer, vi havde på det tidspunkt, og så underkende det 'nej' , uanset, at det var et lille 'nej'. Det havde vi ikke overlevet som organisation."
Claus Jensen på skolebænken
Der er heller ingen fortrydelse, når det kommer til ægteskabet mellem LO og FTF, som Grete Christensen som FTF-næstformand var med til at få papir på.
Også selvom det er et ægteskab, der til tider slår gnister. Senest, da en række private forbund anført af Dansk Metals formand, Claus Jensen, gik til hårdt angreb på lønløftet som et brud på den danske model.
LÆS OGSÅ: Private forbund bakker op om Metal-formands bredside mod lønløft: "Det er her, det går helt galt"
"Jeg synes, at offentlige og private forbund i FH var begyndt at bevæge sig meget ind mod hinanden. Men jeg må sige, at med den udmelding står det klart, at der stadig er et forklaringsarbejde," siger Grete Christensen.
Hun nævner Lønstrukturkomitéen, hvor Claus Jensen fik plads som repræsentant for den private del af FH-fagbevægelsen.
"Det var jo tydeligt, at der var nogle ting, han mente, man bare selv kunne løse ved at slå i bordet. Men der er stor forskel på de private og de offentlige forhandlinger. Når vi går til forhandlingsbordet, står staten i sidste ende og bestemmer. Vi får aldrig oplevelsen af et ligeværdigt forhold med vores arbejdsgivere. Det er en helt anden situation i den offentlige sektor. Og det synes jeg, Claus Jensen har svært ved at forstå. Der skal bruges noget mere tid på at forklare ham, hvordan det hænger sammen."
Alligevel er Grete Christensen overbevist om, at der i FH i de kommende år vil udvikle sig en større forståelse mellem offentlig og privat.
Had-kærlighedsforhold
Det er dog ikke kun mellem offentlig og privat, at det har slået gnister på Grete Christensens vagt. Mens medlemmerne står side om side på hospitalsstuer og i hjemmeplejen, og de er allierede i mange fag- og sundhedspolitiske dagsordener, har DSR og FOA også tradition for at tørne sammen: om lavtløn versus ligeløn, "uddannelsessnobberi" og advarsler om tredje verdenskrig.
LÆS OGSÅ: FOA-formand langer ud efter sygeplejersker: "Det kan nærmest ikke være mere provokerende"
"Det er et had-kærlighedsforhold," medgiver den tidligere DSR-formand.
Følelserne i det forhold blev luftet til fulde under konflikten i 2021, hvor Grete Christensen i et interview med Sjællandske brugte sosu-assistenternes løn som eksempel på, hvorfor sygeplejerskerne skulle hæves.
Reaktionen faldt prompte fra Mona Striib på Twitter: Grete Christensen "trådte på andre faggrupper" og udtalelsen var et eksempel på "egoistisk fagkrig".
2/2 Troede, vi stod sammen om et lønløft til de typiske kvindefag! Det kan nærmet ikke være mere provokerende! Det den slags krige med hinanden – de egoistiske fagkrige – der er ødelæggende for at komme i mål med den fælles kamp mod ulige løn. ØV ☹ #dkpol #sundpol
— Mona Striib (@StriibMona) June 4, 2021
LÆS OGSÅ: Analyse: Med to tweets fra FOA’s formand blev kvindekamp til klassekamp
Men Grete Christensen bruger ikke dette afskedsinterview som anledning til at bløde op på sine udtalelser.
"At en sosu-assistent, der har en erhvervsuddannelse, kan gå ud og få en højere løn end den nydannede sygeplejerske, som har en professionsbachelor og langt større ansvar, det, synes jeg, er helt misforstået. Jeg synes stadig, det var en voldsom reaktion på noget, der er egentlig er fuldstændig accepteret. Der er jo ikke nogen, der gør af, at lægerne har en tårnhøj løn i forhold til sygeplejerskerne. Jeg prøvede jo bare at sige, at der ikke må være tvivl om, at det kan betale sig at tage en professionsuddannelse," siger Grete Christensen og fortsætter:
"Jeg har medlemmer, der skriver til mig, at hvis trepartsforhandlingerne ender med, at sosu'erne får mere, afleverer jeg min autorisation og tager arbejde som sosu-assistent igen, for det kan bedre betale sig. Altså, hvor pokker er vi henne?"
Forstår oprøret
Der har på de indre linjer været betydelig kritik både blandt arbejdsgivere og i resten af fagbevægelsen af, at timingen for tronskiftet komplicerer trepartsforhandlingerne.
"Uanset, hvornår jeg ville stoppe, ville nogen mene, at det var et upassende tidspunkt. Jeg synes, jeg har taget hensyn. Hvis ikke arbejdet med Lønstrukturkomitéen var blevet trukket i langdrag, havde jeg nok trådt tilbage lidt før. Men der er jo aldrig noget perfekt tidspunkt," siger Grete Christensen.
I en pressemeddelelse er du citeret for at sige, at formandsskiftet vil få betydning for "samspillet med jeres samarbejdspartnere". Er det dig som person, der har stået i vejen?
"Der er ingen tvivl om, når man har mødt hinanden mange gange, går man ind i mødet med en stor del forhåndsforståelse om, hvordan personen reagerer. Men jeg tror virkelig ikke, det handler om min person som sådan, men om min evindelige argumenteren for de samme ting, som jeg jo har gjort i rigtig mange år. Jeg tror, der er nogen, der har tænkt 'nu må hun da holde op'. Men nej. For man kan ikke blive ved med at holde de kvindedominerede fag nede."
LÆS OGSÅ: Aktivister vil udskifte hele DSR-ledelsen til kredsvalg: "Det ligner jo en revolution"
Mens Grete Christensen på den ene side har skullet lægge øre til kritik både i avisernes spalter og fra kolleger i fagbevægelsen om, at sygeplejerskerne er grådige og uansvarlige, har hun samtidig haft medlemmer, der har angrebet hende for at være vag og vattet og krævet hendes afgang.
"Det har da været møgirriterende. Men jeg må samtidig sige, at jeg har taget mange af de tæsk, som jeg synes, arbejdsgiverne skulle have. Jeg synes jo ikke, det er mig, der har svigtet i at skabe bedre løn- og arbejdsvilkår. Jeg synes, at arbejdsgiverne har været meget rå ved vores medlemmer i en meget presset situation."
Coronakrisen blev dråben, der fik bægret til at flyde over, mener Grete Christensen. Sygeplejerskerne havde ofret alt for at hjælpe samfundet.
"Presset, når man står med menneskeliv i hænderne, er noget helt andet, end hvis man sidder med et regneark og ikke kan nå sine ting. Og så blev der lukket ned for deres lønkamp," siger hun og fortsætter:
"Så jeg forstår til fulde, at der var et oprør. Det, jeg kan ærgre mig over, er, at de ikke oplevede, DSR talte deres sag. Jeg er ærgerlig over, at de ikke nødvendigvis kunne se, at det ikke var mig, der var problemet."
Signal om en dårlig dag
Grete Christensen fremhæver flere resultater, når man spørger hende om hendes største sejr.
Hun fremhæver de organisatoriske fælleskaber. Hun fremhæver strategien om bedre aflønning af sygeplejersker med erfaring og specialuddannelser. Og kandidatuddannelsen i avanceret klinisk sygepleje (APN). Og hun fremhæver det lovforslag om selvstændigt virksomhedsområde, der vil give sygeplejerskerne en række lægeopgaver, der er ved at blive vedtaget i Folketinget.
Men hun nævner ikke regeringens lønløft, der ellers omsider opfylder det mangeårige ønske om ekstraordinære lønmidler fra Christiansborg.
"Man kan ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt. Det er en trepartsforhandling, det her. Der er krav, og der er modkrav. Der mange forventninger fra både regering og arbejdsgivere. Men lad os nu se, hvor vi lander henne."
Indtil, der dukker noget op, er planerne for tilværelsen som 66-årig eks-sygeplejerskeformand i første omgang ikke at ikke at lave noget og "rense øverste etage for de forskellige ting, der ligger deroppe".
LÆS OGSÅ: Måske skulle sygeplejerskerne rejse en statue af Grete Christensen
Og så er vi tilbage til det øjeblik, der får Grete Christensen til bruge ordet "lavpunkt."
Det er en mandag morgen i juni 2021. Grete Christensen cykler fra Hovedbanegården. DSR-formanden er på vej til Kvæsthuset for at få oplyst resultatet af urafstemningen om det mæglingsforslag, der vil afgøre udfaldet af sygeplejerskernes overenskomstforhandlinger.
"Men min nederdel vikler sig ind i cykelkæden, så jeg må hoppe af cyklen midt i lyskrydset. Og jeg kan simpelthen ikke få stoffet ud. Jeg står dér og overvejer, om jeg skal tage nederdelen helt af, så jeg kan rive den i stykker og flå den ud af kæden. Det ender så med, at der kommer en mand, der hjælper mig ved at dreje tandhjulene baglæns og få nederdelen fri," fortæller Grete Christensen.
"Det var måske et signal om, at det ville blive en dårlig dag. Få timer senere stod jeg på pressemødet og måtte forklare, hvorfor vi gik i strejke."
