"Da jeg så industriforliget, tænkte jeg: 'Okay - jamen så må vi jo tage en tur mere'."
HK Stat-formand Rita Bundgaard, der i april blev genvalgt som formand for forhandlingsudvalget i Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og dermed topforhandler for de statsansatte, er på turné. I øjeblikket besøger hun sit bagland i HK Stats regioner.
LÆS OGSÅ: Fru Stat er drevet af medlemmerne: Nu er hun chefforhandler for 180.000
Og her fylder særligt to resultater fra de private overenskomstforhandlinger - og det afsæt, det giver for OK24 - i diskussionen. Det første er lønnen:
"De private har taget et meget stort og flot skridt. Regner man på det, svarer det til omkring 10,5 til 11,5 procent. Det er et flot økonomisk resultat, som vi bestemt kan bruge," siger Rita Bundgaard til A4 Overenskomst.
Det andet er, at fritvalgskontoen blev udvidet fra syv til ni procent i de to-årige overenskomster. Og det er straks lidt mere kompliceret.
“Det skaber selvfølgelig drøftelser. Hvis naboen har fået ny robotplæneklipper, så er det klart, at man kigger på den og overvejer, 'hvorfor har vi ikke sådan én'? Samtidig ved de udmærket godt, hvordan det gik sidste gang," siger Rita Bundgaard, der sad for bordenden som øverste forhandler for statens lønmodtagere for første gang ved OK21.
Ønsker valgfrihed for den enkelte
I kølvandet på, at OK20 løftede fritvalgsniveauet fra fire til syv procent, gik CFU til overenskomstbordet i 2021 med krav om at også de statsansatte skulle kunne veksle en andel af lønnen til pension, ferie eller omsorgsdage.
"Det fik jeg jo smidt lige i nakken af Morten Bødskov (daværende S-skatteminister, red.). Det kom ikke til at ske - alene af den årsag, at han ikke ville etablere ordninger, der gav valgmulighed til mere frihed," siger Rita Bundgaard.
Men ønsket er ikke blevet mindre siden. Og ifølge HK Stat-formanden bliver det år for år mere tydeligt, at der er behov for at indarbejde noget i overenskomsterne, der giver valgfrihed til individet.
"I min egen medlemsgruppe så vi meget gerne, at der blev etableret en fælles papkasse af en vis værdi, hvor den enkelte hver især kan trække elementer op. Så kan hver enkelt vælge, hvad der passer til dem, på tværs af forskellige aldersgrupper, faggrupper og geografi," siger hun og fortsætter:
"Så kan man for min skyld kalde sådan en ordning hvad som helst. Men for at papkassen skal kunne noget, skal en af de valgmuligheder være frihed."
Rita Bundgaard forventer heller ikke, at et eventuelt krav om fritvalg bliver uden sværdslag denne gang.
For nok skal hun på papiret blot forhandle med en enkelt minister, som ved OK24 bliver finansminister Nicolai Wammen (S), efter at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er "vendt hjem" fra Skatteministeriet. Men ministeren er en del af en regering, og her får det betydning, at SVM-regeringen lægger stor vægt på øge arbejdsudbuddet, påpeger Bundgaard.
Sagt på en anden måde: Det kan blive ganske dyrt. De krav, som Rita Bundgaard har med sig i tasken, når OK24 officielt går i gang i december, bliver et resultat af en afbalancering. Inflationens indhug i danskernes købekraft er nemlig også noget, der fylder hos de offentligt ansatte.
"Det kan godt være, at det vigtigste for medlemmerne er en hurtig reallønssikring. Hvis det handler om at bruge så meget af rammen på løn, bliver der nok ikke tale om store, epokegørende nybrud i overenskomsterne," siger Rita Bundgaard.
Afventer Lønstrukturkomitéen
Mens reallønssikring og drømmen om fritvalg har været temaer før, præges OK24 af en helt ny og ganske ukendt faktor: et milliardstort lønløft til udvalgte faggrupper, som skal forhandles på plads i en trepart og udmøntes via overenskomstforhandlingerne.
Mens en lang række offentlige forbundsformænd højlydt har erklæret, hvorfor lige præcis deres medlemmer skal have del i den ekstraordinære pengeindsprøjtning - særligt under valgkampen - har HK Stat-formanden været ganske stille.
"Jeg kommer ikke til at gå ud og sige, at vi får 4.000 kroner for lidt om måneden, og at vi burde få samme løn som akademikere," siger Rita Bundgaard og fortsætter:
"Jeg er stadig af den overbevisning, at der er nedsat en lønstrukturkomité til at belyse situationen, og det arbejde skal føres til ende. Så må man forholde sig til resultatet og vurdere, om det stemmer overens med virkeligheden."
Men er du ikke bange for, at de medlemmer, du repræsenterer - både i HK Stat og CFU - bliver efterladt på perronen, når du ikke larmer i den offentlige debat?
"Nej. Det kan godt være, vi har en stille og rolig tilgang, men vi er til stede på perronen, så vi er sikre på, at vi kan springe på toget. Vi skal ikke opleve, at vi kom for sent og derfor ikke kom med. Men der er ingen grund til at gå ud og kræve, at jeg skal være en del af ditte og hint, når vi ikke engang ved, hvordan treparten skal sammensættes, hvem der skal omfattes, og hvor mange der skal bidrage ved at lægge noget på bordet," siger Rita Bundgaard.
Organisationerne i Forhandlingsfællesskabet, der dækker kommunalt og regionalt ansatte, har en del mere på spil end de statsansatte, påpeger Rita Bundgaard.
LÆS OGSÅ: Regeringen kræver indrømmelser fra fagbevægelsen som betaling for lønløft af offentligt ansatte
Regeringens udspil er nemlig, at kommuner og regioner selv skal finansiere lønløftet med tre milliarder kroner i nedskæringer på administration. Derudover lægger regeringsgrundlaget op til, at de offentligt ansatte skal betale med øget fleksibilitet i overenskomsterne, mere lokal løndannelse og nedbrudte faggrænser.
"Men hvis trepartsforhandlingerne kommer til at vedrøre de faggrupper, jeg repræsenterer, har jeg da en klar forventning om at få en plads ved bordet," siger hun.
