AMU-direktør: Manglen på en Forening af AMU-Kursister gør AMU til et usynligt skolesystem
HVEM VARETAGER INTERESSEN for de omkring 180.000 voksne, som hvert år tager et AMU-kursus? Hvorfor findes der ikke en forening, der har en mening om voksenpædagogik, finansieringen af voksnes muligheder for uddannelse eller geografien i udbuddet af AMU-kurser?
Hvorfor findes der ikke en organisation, som giver skoler, efteruddannelsesudvalg og politikere mod- og medspil – og samtidig sætter voksnes læring på den politiske dagsorden?
LÆS OGSÅ: Lars Kunov: En ny tilskudsmodel vil være med til at bekæmpe AMU-systemets største problemer
Manglen på netop en Forening af AMU-Kursister (FAK) gør AMU til et næsten usynligt skolesystem sammenlignet med så mange andre uddannelsessystemer.
Vi har i Danmark stærke elevorganisationer for mange uddannelsesområder. Mange kender Elevorganisationen for Erhvervsuddannelser (EEO) og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH), som repræsenterer henholdsvis de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser.
Hvorfor er det netop skolesystemet for ufaglærte og faglærte voksne, der mangler en organisation til at varetage deres interesser?
Lars Thore Jensen, direktør AMU-Fyn
Derudover samler Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) synspunkterne fra eleverne på de almene gymnasier. Disse organisationer består af elever, som aktuelt er i gang med deres uddannelse, og de spiller en afgørende rolle i at sætte fokus på deres område, sikre politisk bevågenhed og skaffe bevillinger til deres uddannelser.
Men hvor er kursistorganisationen for voksne, der tager AMU-kurser? Hvem taler deres sag?
JEG SAVNER EN ORGANISATION, der kæmper for, at flere erhvervsuddannelser kan tages som en sammenhængende række af AMU-kurser. En organisation, der påpeger det indviklede kludetæppe af støtteordninger, som voksne skal navigere i, når de ønsker efteruddannelse. En organisation, der rejser krav om den geografiske placering af AMU-kurser, så flere voksne kan få adgang til relevant uddannelse – og som stiller spørgsmålet: Hvorfor bliver så mange AMU-kurser aldrig udbudt, selvom de findes på papiret?
LÆS OGSÅ: VEU-trepartsaftale splitter AMU-direktører: “Beløbet er så lille, at det er symbolsk”
Listen over relevante emner er lang, og behovet for et fælles talerør er åbenlyst. Hvorfor er det netop skolesystemet for ufaglærte og faglærte voksne, der mangler en organisation til at varetage deres interesser?
AMU-systemet har i årtier været et vigtigt redskab til at opkvalificere arbejdsstyrken, men uden en stærk stemme i den offentlige debat og på den politiske scene risikerer vi, at systemet svækkes yderligere. Hvis vi ønsker et arbejdsmarked, hvor voksne har reelle muligheder for at udvikle deres kompetencer og sikre deres beskæftigelse i en foranderlig verden, er det på tide at give AMU-kursisterne en stemme. Det er på tide med en FAK.
