Dansk Industri: Et erhvervsrettet gymnasium er nødvendigt for Danmarks unge og fremtid
I DANSK INDUSTRI ER VI rigtig glade ved udsigten til, at vi får en mere erhvervsrettet gymnasial uddannelse. Det er der behov for. Det var netop derfor, vi sammen med Dansk Metal kom med udspillet ”Et bredere gymnasium til Danmarks unge” tilbage i forsommeren.
Det treårige gymnasium er blevet en naturlig del af mange unges vej gennem uddannelsessystemet. Og det kan jeg godt forstå – gymnasierne tilbyder et forlænget ungdomsliv med klassefællesskaber, fredagsbar og en masse jævnaldrende.
Men vi skal også huske, at gymnasiet samtidig har til opgave at forberede mod valget af en videregående uddannelse – dét er dets formål. Og det er langt fra alle unge, som kan se sig selv i det formål og den undervisningsform, det medfører.
Derfor skylder vi de unge at tilbyde en uddannelsesvej, som både tilbyder et ungdomsliv og et mere varieret, erhvervsrettet undervisningsmiljø. En gymnasieuddannelse for dem, som er i tvivl om fremtidsplanerne. For dem som er søgende på, om de skal være personvognsmekaniker, politibetjent, ingeniør eller tømrer. Ligesom vi skylder de unge at styrke det treårige gymnasium ved at skærpe det faglige niveau og kigge studieretningerne efter i sømmene.
LÆS OGSÅ: Regeringen præsenterer bud på reform af ungdomsuddannelserne i efteråret
Vi skal kort sagt skabe et bredt gymnasialt uddannelsestilbud, som afspejler, at det nu er mere end 70 procent, som vælger den vej.
To gymnasietilbud under ét tag
Hvis den nye ungdomsuddannelse skal være en succes, så mener vi i Dansk Industri, at det er afgørende, at de unge oplever og køber ind på ungemiljøet. Det er helt essentielt, at de unge oplever det som lige så attraktivt at starte på den toårige gymnasiale ungdomsuddannelse, som den treårige.
De unge stemmer med fødderne, og vi har behov for, at fødderne både går i retning af den toårige og treårige gymnasiale uddannelse. Derfor foreslog vi og Dansk Metal også, at den toårige gymnasiale uddannelse skal kunne ligge på både gymnasier og erhvervsskoler.
LÆS OGSÅ: Dansk Metal og Dansk Industri vil differentiere de gymnasiale uddannelser som pendant til HPX
Dermed kan vi drage nytte af det ungdomsmiljø, som allerede eksisterer på landets forskellige ungdomsuddannelser. Der er dermed tale om ét bredere gymnasium, hvor de unge går ind ad samme dør. Forskellen er blot, hvordan din undervisning og uddannelseslængde er indrettet.
Med vores forslag skal de unge i fremtiden gå ind ad den samme dør, spise i den samme kantine og blive hentet af studentervognen de samme steder som i dag med al den forskellighed, som findes rundt omkring i Danmark.
Fortsat adgang til erhvervsuddannelser efter grundskolen
Men der er andet i verden end gymnasiale uddannelser. Et bredere gymnasium må ikke afskære den unge, der ønsker at blive murer, elektriker eller smed efter 9. klasse fra den mulighed. For selvom de fleste unge også i fremtiden vil vælge enten det toårige eller treårige gymnasium, så vil der stadig være en gruppe af unge, der ønsker noget andet.
I dag vælger 20 procent af de unge at starte direkte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Ser vi på en række erhvervsuddannelser, som for eksempel tømrer og personvognsmekaniker, er halvdelen af eleverne unge. Ikke nok med det, så er det også den gruppe af elever, som har den højeste gennemførelsesprocent. De er kort sagt målrettede og afklarede.
LÆS OGSÅ: Overblik: Se alle artikler om en ny ungdomsuddannelse
Det er centralt for Dansk Industri, at det fortsat vil være muligt for alle unge i det nye ungdomsuddannelseslandskab at vælge en erhvervsuddannelse, hvis det er der, drømmen peger hen.
Vi er, ligesom regeringen, overbeviste om, at der er behov for en ændring af vores ungdomsuddannelser. Der er plads og efterspørgsel efter et mere erhvervsrettet gymnasialt tilbud parallelt med muligheden for at vælge en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen.
