Arbejdsmarkedets parter uenige om lærepladsansvarlige
Dansk Metal mener, at et krav om lærepladsansvarlige kan forbedre kvaliteten af lærepladserne. Dansk Erhverv er uenige. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Til vidensalonen "Lykke på lærepladsen" præsenterede tænketanken DEA en ny rapport om kvaliteten af lærepladser. Til mødet diskuterede Dansk Erhverv og Dansk Metal, om virksomhederne skal forpligtes til at udpege lærepladsansvarlige.