
Hun har aldrig haft sin daglige gang i Folketinget før, men det får Josephine Alstrup Kofod nu, efter at hun for første gang er valgt ind for Dansk Folkeparti.
På Folketingets hjemmeside står der, at hun overtager posten som børne- og undervisningsordfører for Alex Ahrendtsen, som i den seneste regeringsperiode blandt andet har været med til at udforme den politiske aftale om den nye ungdomsuddannelse EPX.
Josephine Alstrup Kofod kan derfor komme til at fortsætte i eventuelle forhandlinger om den nye ungdomsuddannelse, hvor indholdet og de faglige niveauer endnu ikke er på plads, hvis reformarbejdet fortsætter under en ny regering.
Samtidig fortsætter Nick Zimmermann som erhvervsuddannelsesordfører, og Alex Ahrendtsen bliver blandt andet gruppeformand i Dansk Folkeparti.

















