TEC-direktør: EPX kalder på reform af erhvervsuddannelserne – og dén bør have førsteprioritet hos vores nye undervisningsminister

Derfor er jeg nu også særligt optaget af, at den kommende undervisningsminister retter opmærksomheden mod strukturen på erhvervsuddannelserne. For den kalder på eftersyn. Og i sidste ende afhænger EPX’ens succes også af, om flere unge med EPX-beviset i hånden får lyst til at søge ind på en praksisfaglig uddannelse. Altså skal systemet, som erhvervsuddannelserne bor i, også være holdbart og matche arbejdsmarkedets behov. 

Småt, smal og svingende kvalitet

Alt for mange erhvervsuddannelser bliver i dag kun udbudt på få skoler i Danmark. Det er et udtryk for, at vi har alt for mange små uddannelser med dertilhørende smalle fagmiljøer. 

Når vi udbyder omkring 105 forskellige erhvervsuddannelser, fastholder vi nogle snævre fagsiloer i et moderne arbejdsmarked, hvor netop tværfaglig forståelse, værdikæder og livscyklusser på tværs af fag konstant bliver mere vigtig for både effektivitet og grøn omstilling.

Samtidig risikerer vi i dag, at de faglærtes kompetencer inden for blandt andet bæredygtighed og kunstig intelligens bliver af svingende kvalitet. I nogle fag vil niveauet være decideret lavt. Endeligt opflasker og tvinger vi lige nu lærlinge ind i snævre faglige miljøer allerede i starten af deres erhvervsuddannelse. 

De udfordringer kalder på, at vi nytænker strukturen for vores erhvervsuddannelser. Her er mit bud på hvordan.

Uddannelsesfamilier og fleksible valg

I stedet for erhvervsuddannelsernes nuværende 105 grundforløb 2 mener jeg, at vi bør etablere mellem 12 og 20 tværgående grundforløb, hvor uddannelserne samles i uddannelsesfamilier. På den måde udskyder vi elevernes fagvalg, samtidig med at de stifter bekendtskab med mere tværgående kompetencer og forskellige fagligheder. Det styrker i sidste ende den enkeltes endelige uddannelsesvalg.

LÆS OGSÅ: Kæmpe fejl, skævt og helt skudt forbi: Topchefer på landets største erhvervsskoler advarer mod EPX-anbefalinger

Den nye struktur i starten af uddannelserne vil betyde, at specialiseringen kommer til at ligge senere i det efterfølgende hovedforløb. Her skal virksomhederne – i større udstrækning end i dag – have mulighed for at sammensætte elementer i hovedforløbet, som passer til både virksomhedens og lærlingens behov. Det vil kræve fleksibilitet og nytænkning i beskrivelsen af uddannelserne fra de faglige udvalg samt i gennemførelsen på erhvervsskolerne.

Stærke broer til AMU

En af sidegevinsterne vil være, at vi ikke skal udbyde 105 forskellige erhvervsuddannelser, hvor de mindste uddannelser ikke har over ti elever i gang på hele uddannelsen. 

Jeg mener, vi bør stille os selv spørgsmålet: Hvor går grænsen for statens ansvar for at opretholde et uddannelsestilbud? De mindste erhvervsuddannelser er i dag både dyre og komplekse at drive for institutionerne. Hver uddannelse har en unik, lokal uddannelsesplan og et lokalt uddannelsesudvalg. Den kræver nichekompetencer hos faglærerne, særlige pædagogisk-didaktiske tilgange, specielle lærepladser og meget mere. 

LÆS OGSÅ: Her skal ny minister rydde op i Tesfayes fejl: Arbejdsmarkedets parter peger på næste regerings vigtigste opgaver i uddannelsespolitikken

I dag har vi jo et effektivt AMU-system, som nemt kunne sikre, at de smalle kompetencer fortsat ville kunne erhverves. Så min sidste opfordring er, at vi styrker broerne mellem erhvervsuddannelser og AMU. For ja, måske kan nogle af vores nuværende erhvervsuddannelser med fordel transformeres til AMU-kurser.

Jeg håber, at den kommende undervisningsminister vil prioritere det her eftersyn. For som de fleste nok er enige om, har vi ikke råd til flere unge, som vælger den faglærte vej fra.