DANMARK MANGLER FAGLÆRTE. Helt konkret dygtige og motiverede lærlinge, der er både personligt, fagligt og socialt klar til at gå i lære. Det er ikke en ny erkendelse, men det er en stadig mere akut udfordring for danske virksomheder - ikke mindst de små og mellemstore.
Det er samtidig en udfordring, der ikke ser ud til at blive mindre i de kommende år. Over de næste ti år vil antallet af unge i Danmark falde med 66.000, samtidig med at vi får endnu mere brug for dygtige folk på arbejdsmarkedet til alle de opgaver, vi gerne vil løse.
Det gælder også i forhold til forsvaret, hvor politikerne foreslår at øge antallet af værnepligtige fra 4.500 i 2024 til 13.000 i 2035. Opgaverne i Forsvaret kan kun løses af danske statsborgere, men det øger behovet for at lukke de huller, dette skaber på arbejdsmarkedet.
Det fremstår altså mere og mere urealistisk, at vi kan løse udfordringerne på de danske erhvervsuddannelser og lærepladser med danske unge alene. Vi er nødt til at tænke nyt. Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi at bremse vækst, produktion og udvikling i dansk erhvervsliv.
Samtidig står tusindvis af dygtige unge rundt om i Europa med et ønske om at tage en erhvervsuddannelse og skabe sig en fremtid som faglærte. Man behøver bare at kigge til vores store nabo mod syd, Tyskland, for at finde mange tusinde potentielle kandidater. Det er en oplagt mulighed for at få arbejdskraft, men i dag udnytter vi ikke det potentiale.
VI SKAL STYRKE ARBEJDSSTYRKEN ved at uddanne flere unge talenter fra Europa i Danmark. På mangeluddannelser bør der oprettes erhvervsuddannelser på engelsk, som målrettet tiltrækker dygtige unge, der vil tage en faglært uddannelse og bidrage til danske virksomheder. Det handler ikke om at erstatte danske elever, men om at supplere og sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for.
I dag har vi et begrænset forsøg med engelsksprogede erhvervsuddannelser i Sønderborg. Det er et skridt i den rigtige retning, men det er langt fra nok. Derfor bør forsøget udvides til flere uddannelser og flere byer. Selvfølgelig målrettet de områder, hvor behovet er størst. Fokus bør i første omgang være på uddannelser, hvor sproget ikke er en afgørende barriere i det daglige arbejde.
I mange industrifag foregår arbejdet i produktion, værksteder og tekniske miljøer, hvor det primært handler om håndværk og faglighed. Her giver engelsksprogede uddannelser god mening.
Omvendt vil det være mere udfordrende på uddannelser med tæt kundekontakt - eksempelvis frisør - hvor sproget er en central del af arbejdet, og hvor en sprogbarriere kan skabe problemer i mødet med kunderne.
VI FINDER DET OPLAGT, at supplere det nuværende forsøg med eksempelvis en engelsksproget smedeuddannelse i Herning eller andre industrinære uddannelser, hvor unge talenter fra hele Europa uddannes til faglærte i tæt samarbejde med danske virksomheder.
Her kan virksomhederne få lærlinge, som allerede under uddannelsen bliver en del af produktionen og opbygger relevante kompetencer. Det skaber værdi fra dag ét og øger sandsynligheden for, at de bliver i Danmark efter endt uddannelse. Det skal ske kontrolleret og målrettet, så vi sikrer høj kvalitet, stærke samarbejder med virksomhederne og gode erfaringer med, hvordan vi bedst tiltrækker og fastholder internationale talenter.
LÆS OGSÅ: SMVdanmark: Indfør en ”no cure, no pay”-model efter antallet af internationale studerende, der bliver i Danmark
Danmark har et stærkt erhvervsuddannelsessystem, som er anerkendt for sin kvalitet og tætte kobling til arbejdsmarkedet gennem vekseluddannelserne. Men i modsætning til de videregående uddannelser har vi på erhvervsuddannelserne indtil nu desværre overset de internationale talenter. Vi har ikke råd til at fortsætte med status quo. Det er nu, vi skal handle.
