Lederne: Giv Kandidatudvalget plads til bedre løsninger på fremtidens kandidatuddannelser
ARBEJDSMARKEDET OG UDDANNELSE er hinandens forudsætning. Ikke modsætninger. Derfor er der en masse synergier i Kandidatudvalgets opgave med at få erhvervslivet tættere på universiteterne - både for de studerende, virksomhederne og for universiteterne.
De første streger er allerede sat på det nye kort over landets kandidatuddannelser, som blev præsenteret i Kandidatudvalgets delrapportering i sidste uge. Og de streger kritiseres voldsomt af mange organisationer og rektorer – både for selve indholdet, tidsrammen og særligt de stramme forudsætninger og krav til øget arbejdsudbud.
LÆS OGSÅ: Regeringen er i gang med at rive rødderne op og kræve ofre i hele uddannelsessystemet
Det er en stor opgave og et vigtigt stykke arbejde, som Kandidatudvalget står i spidsen for. For det er afgørende, at vi sikrer kvaliteten på nye kandidatuddannelser, så de er attraktive for studerende at vælge, når vi nu er inde og rode i uddannelsernes DNA, og også skal sikre livslang læring til studerende fra de nye kandidatuddannelser.
Kandidatudvalgets delrapport er et overflødighedshorn af forskellige eksempler på erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb. Men desværre fremstår de ikke attraktive på grund af en alt for stor arbejdsbelastning for de studerende.
DET ER DE STRAMME KRAV til øget arbejdsudbud, der driller her. Derfor bør de løsnes, så vi kan have en bredere forståelse af, hvad en erhvervsrettet kandidatuddannelse er. Så vil Kandidatudvalget også kunne komme med nogle langt bedre forslag til koblingen mellem uddannelser og erhvervsliv, som måske endda er baseret på velkendte greb, vi ved virker.
For eksempel kunne tilbud om praktik til kandidatstuderende på en privat eller offentlig arbejdsplads tælle med i en virksomhedsrettet kandidatuddannelse. Det kan sagtens tilrettelægges med en arbejdsmængde på 37 timer om ugen og med en høj faglighed.
Kandidatudvalget kunne også give de mange tusinder af studerende, som i dag har et relevant studiejob, mulighed for at søge om ECTS-point for en del af studiejobbet - eksempelvis bundet op på en studiejobopgave.
En tredje mulighed kunne være at give studerende mulighed for virksomhedsspecialer, hvor både universitet og virksomhed er en central del af for specialets indhold, og hvor den studerende måske endda også vil kunne få en løn imens ved at lave nogle konkrete opgaver for virksomheden.
DE TRE MULIGHEDER VIL alle skærpe den kandidatstuderendes overgang til arbejdsmarkedet. Derfor vil de – i modsætning til Kandidatudvalgets nuværende opdrag - også øge arbejdsudbuddet med dimittender, som kan være tidligere færdige, der har mere relevante uddannelser, og som får en mere gnidningsfri overgang til arbejdsmarkedet.
Ledere er en dal af løsningen. De vil nemlig gerne invitere de studerende indenfor i virksomhederne.
Vi håber på, at politikerne vender tilbage til tegnebrættet, så der bliver løsnet op for det meget fastlåste beregningstekniske krav om arbejdsudbud
Lars Bo Henriksen, politisk chef for Uddannelse & Ligestilling, Lederne
Samtidig er det løsningen på en række nuværende udfordringer. Blandt andet oplever mange nyuddannede akademikere, at overgangen fra studiet til arbejdsmarkedet er svær – for eksempel fordi de ikke får brugt det, de har lært på uddannelsen.
Også ledere oplever, at de nyuddannede akademikere kan have svært ved at finde sig til rette i arbejdslivet. Det viser en undersøgelse blandt vores egne medlemmer, hvor lidt over halvdelen har svaret, at overgangen fra uddannelse til arbejdslivet for de nyuddannede er svær. Samtidig ved vi, at ledere lægger stor vægt på erhvervserfaring, når de skal ansætte nyuddannede akademikere.
Synergieffekterne er derfor store. Virksomheden kan være med til at forme kandidaten og give helt konkret erhvervserfaring. Virksomhederne får samtidig bedre muligheder for at rekruttere efterspurgt arbejdskraft.
Hos Lederne ser vi derfor stadig en masse muligheder i erhvervsrettede kandidater med virksomhedsforløb. Vi skal blot være mere kreative i forhold til, hvad der er virksomhedsrettet.
For det helt store formål med at udvide rammerne for erhvervsrettede kandidater må vel være at sikre, at kandidaterne får et godt og meningsfyldt arbejdsliv ved blandt andet at besidde de nødvendige kompetencer til at skabe vækst og innovation i danske virksomheder.
Vi håber på, at politikerne vender tilbage til tegnebrættet, så der bliver løsnet op for det meget fastlåste beregningstekniske krav om arbejdsudbud. Det spænder ben for de spændende muligheder de virksomhedsrettede kandidatuddannelser har potentiale til.
