Tidligere politisk ordfører vender tilbage og bliver undervisningsordfører
Mai Villadsen (EL). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Tidligere politisk ordfører for Enhedslisten Mai Villadsen er tilbage fra barsel og bliver blandt andet undervisnings- og uddannelsesordfører.
Mai Villadsen (EL) er vendt tilbage til Folketinget efter sin barsel og skal nu kaste sig over arbejdet med en række nye ordførerskaber.
Det skriver hun i et opslag på Instagram.
Mai Villadsen bliver nemlig ordfører for undervisning, uddannelse og forskning samt for børn, unge og familie.
I august 2023 overlod hun posten som politisk ordfører i Enhedslisten til Pelle Dragsted.