Aktører: Reformplaner sender sorte skyer over grønne uddannelser
AF ET NYLIGT NOTAT af regeringens reformarbejde på uddannelsesområdet fremgår, at regeringen ønsker at forkorte en stor del af landets professionsuddannelser med et halvt år.
Ikke lang tid efter har uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) udmeldt, at et endeligt reformudspil udskydes til efter sommerferien. Derfor er der også tid til at kigge ønskerne til forkortelser efter i sømmene.
Det er altid hensigtsmæssigt at overveje, om vi kan gøre uddannelserne mere intensive og styrke fagligheden. Udfordringen er, at der er store variationer mellem de forskellige professionsuddannelser, og derfor risikerer regeringens udspil at rette bager for smed.
LÆS OGSÅ: A4 afslører: Fortroligt dokument viser regeringens reformplan - forkorter flere uddannelser
Det overvejes allerede nu at undtage diplomingeniøruddannelserne i reformarbejdet. Det samme gælder ikke umiddelbart øvrige tekniske uddannelser som skov- og landskabsingeniør (SLING) og urban landskabsingeniør (ULING). Det er uheldigt.
Det vil være en misforståelse at lade velfungerende grønne professionsuddannelser med lave frafald betale for kvalitetsløft og eliteuddannelser på velfærdsområdet
Anders Frandsen, dir. Dansk Skovforening, Lars Delf Mortensen, forperson DM DSL og Rasmus Kjær, forstander Skovskolen, KU
Eksempelvis har studerende på ingeniøruddannelserne på Skovskolen ved Københavns Universitet 21 timers ugentlig undervisning. Det er næsten dobbelt så mange som på socialrådgiver- og pædagoguddannelsen. Der er således stor forskel på, hvor meget det praktisk er muligt at intensivere uddannelsesforløbet ved gennem forkortelse at øge timetallet. De studerende skal trods alt også have tid til at læse på stoffet og lave praksisrettede projekter mellem undervisningstimerne.
Et væsentligt formål med reformudspillet er at sikre bedre sammenhæng på tværs af uddannelseslandskabet. Tilgængeligheden skal styrkes, og mulighederne for videre uddannelse skal være bredere. Det er et sundt og godt formål. Men netop skovskolens uddannelser er kendetegnet ved at være lettilgængelige for både faglærte og studenter. Ligeledes giver en afsluttet uddannelse fra Skovskolen allerede nu rige muligheder for at læse en kandidatoverbygning.
DET VIL VÆRE EN MISFORSTÅELSE at lade velfungerende grønne professionsuddannelser med lave frafald betale for kvalitetsløft og eliteuddannelser på velfærdsområdet.
En forringelse af de grønne, tekniske og naturvidenskabelige professionsuddannelser risikerer at medføre en forringelse af Danmarks mulighed for at håndtere den grønne omstilling. Uanset om det gælder skovrejsning, genopretning af natur, mere biodiversitet og klimatilpasning i byerne.
Hvis vi i Danmark har ønsker om at uddanne mennesker, der helt konkret kan få den grønne omstilling til at ske, er vi nødt til at prioritere de studerendes samlede undervisningstid. Undervisningen svinger her konstant mellem feltarbejde, ekskursioner, laboratorietid, projekter og teoriundervisning, fordi det er denne vekselvirkning mellem teori og virkelighed, som betyder noget i erhvervet.
Vi støtter fuldt og helt, at uddannelserne jævnligt får et kritisk eftersyn. Men det risikerer at skabe en række nye udfordringer, hvis samme løsningsmodel anvendes på meget forskelligartede uddannelser.
