Rektorer og EVA-direktør: Biologitimen i gymnasiet skal også pege mod sygeplejestudiet
DER BLIVER LÆNGERE OG LÆNGERE mellem pædagogerne i de danske daginstitutioner. Samtidig er optaget på pædagoguddannelsen faldet med 29 procent siden 2015, og der har også været fald i optaget på uddannelserne til lærer og sygeplejerske.
Det er problematisk for vores børn og unge, at de ikke møder uddannede pædagoger og lærere i deres dannelsesrejse, for de syge og ældre, der har brug for kompetent pleje og støtte og dermed også for forældre og pårørende. Det er således ikke blot et problem for den enkelte, men et samfundsproblem.
Derfor er det afgørende, at flere unge oplever, at uddannelserne er attraktive. Der er mange forhold, der har betydning for, om en ung vælger at gå på dyrlægestudiet eller læreruddannelsen: tiden der går forud for valget, kvaliteten på uddannelserne og de efterfølgende løn- og arbejdsvilkår samt karriereveje.
I DETTE INDLÆG sætter vi fokus på tiden før, da undervisningen i gymnasiet spiller en nøglerolle. I år valgte næsten tre ud af fire unge gymnasiet efter 9. eller 10. klasse.
Vi ved fra undersøgelser, at mange gymnasieelever kun oplever eksempler fra fag eller uddannelser, der ligger på universiteterne. Vi hører også fra elever, der får at vide, at de ikke skal spilde deres snit. Det skaber et smalt fundament at vælge videregående uddannelse ud fra. Derfor satte Københavns Professionsskole (KP) og fire gymnasier, herunder Frederiksberg Gymnasium, sig for at arbejde mere systematisk med at udvide elevernes kendskab til professionsuddannelserne og vise dem, at disse uddannelser ikke blot er nødvendige; de er også fyldt med nuancer, faglighed og meningsfuldhed.
LÆS OGSÅ: Gymnasier og professionshøjskoler: Flere stx-elever skal introduceres til professionsuddannelserne
I projektet ”Faglig bro fra gymnasier til professionsuddannelser” har lærere fra gymnasierne sammen med undervisere fra KP udviklet en række undervisningsforløb til gymnasiet. Der er bl.a. udviklet forløb i samfundsfag om ”at gøre en forskel i velfærdsstaten” og i psykologi om ”udvikling hos børn og unge i udsatte positioner”, og for mange forløb er der indbygget en mulighed for, at gymnasieeleverne besøger den relevante uddannelse på professionshøjskolen.
En evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at det med Faglig Bro er lykkedes at udvikle et format for faglig brobygning, som kan udvide elevernes kendskab til professionsuddannelsernes faglighed, og hvilke jobmuligheder der kan være.
Projektet har også betydet, at de deltagende gymnasielærere har fået mere viden om professionsuddannelserne, og hvordan deres egen undervisning og fag relaterer til undervisningen på professionshøjskolen. De er også blevet mere opmærksomme på ikke blot at vejlede til universitetet. Underviserne fra professionshøjskolerne har fået et større kendskab til undervisningen og arbejdsformerne på gymnasiet, samt hvordan det kan spille sammen med fagene på professionsuddannelserne.
PROJEKTET HAR VIST OS, at det godt kan lade sig gøre at tone undervisningen i gymnasiet, så den i højere grad end i dag viser mulighederne i professionsuddannelserne, og det skal vi have mere af.
Det kræver, at professionshøjskolerne og gymnasierne bliver endnu bedre til at finde hinanden, koordinere og samarbejde om undervisningen. Det gælder både de nuværende gymnasiale uddannelser og den nye ungdomsuddannelse, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har bebudet er på vej.
Det er centralt, at politikerne ser på, om rammerne er til stede for denne type samarbejde, så man både på STX og på den nye ungdomsuddannelse har mulighed for undervisning med cases, besøg på arbejdspladser og undervisere, der præsenterer den faglighed, der kendetegner pædagoger, lærere og sygeplejersker.
Professionsuddannelser skal ikke blot præsenteres som alternativer, når snittet ikke er højt nok til bestemte universitetsuddannelser, men som attraktive uddannelser og karriereveje i sig selv, fyldt med muligheder for personlig og faglig udvikling samt meningsfuldhed.
