Skoledirektør: Den nye ungdomsuddannelse har potentiale til at blive et vendepunkt i dansk uddannelseshistorie

I DISSE DAGE afventer vi spændt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes udmelding om den nye ungdomsuddannelse. Det er et nødvendigt initiativ, der har potentiale til både at blive et stærkt tilbud til mange unge, og som samtidig skal fremtidssikre uddannelseslandskabet i Danmark. 

LÆS OGSÅ: Regeringen præsenterer bud på reform af ungdomsuddannelserne i efteråret

Men hvordan skaber vi en uddannelse, der både imødekommer de unges behov i dag og klæder dem på til morgendagens arbejdsmarked? Her er tre centrale elementer, en ny uddannelse bør rumme – og en faldgrube, vi må undgå.

’Vi står over for akut mangel på faglært arbejdskraft’ – et budskab, vi ofte hører, men som alligevel ikke får de unge til at søge erhvervsuddannelserne. 

EN NY UNGDOMSUDDANNELSE SKAL derfor kunne skabe et unikt og attraktivt tilbud, der ikke eksisterer i dag, men som tager udgangspunkt i det erhvervsrettede. Den skal skille sig markant ud fra de klassiske gymnasiale uddannelser ved at være funderet i praksisnær og erhvervsrettet pædagogik. Her skal undervisningen ikke kun foregå i klasseværelset, men også i den virkelighed, de unge skal ud i. Eleverne skal opleve, hvordan teori bliver til konkrete opgaver på arbejdspladsen. De mange erhvervsrettede muligheder skal være tydeligere, og vi skal i højere grad hylde de unge, der vælger denne uddannelsesvej.  

Et andet afgørende element er undervisernes kompetencer. Det er ikke nok med teoretisk viden – underviserne skal også have en dyb forståelse af erhvervslivets virkelighed. En underviser, der kan inddrage egne erfaringer eller drage paralleller til arbejdsmarkedet, vil kunne gøre undervisningen mere levende og relevant for eleverne. Dette vil styrke elevernes læring og samtidig skabe en stærkere forbindelse mellem skole og arbejdsmarked. Underviserne skal fungere som brobyggere mellem teori og praksis, og netop denne rolle er essentiel for at fastholde de unges interesse og engagement.

HVAD MÅ DEN NYE uddannelse så ikke være? Det er afgørende, at vi ikke ender med en 'light-version' af eksisterende gymnasiale uddannelser. Den skal have sin egen klare identitet og et selvstændigt formål – den skal kunne stå stærkt på egne ben. Hvis vi blot kopierer de nuværende uddannelser, går vi glip af chancen for at skabe reel forandring. 

Vi har nu en unik mulighed for at udvikle en praksisnær uddannelse, der både tiltrækker de unge og giver dem plads til at udfolde deres talenter og ambitioner. Et sted med plads til at de unge kan bruge både hænder og hoved. 

LÆS OGSÅ: Overblik: Se alle artikler om en ny ungdomsuddannelse

Den nye ungdomsuddannelse har potentiale til at blive et vendepunkt i dansk uddannelseshistorie. Med et skarpt fokus på praksisnær undervisning, erhvervskompetente undervisere og tæt samarbejde med virksomheder kan vi skabe en uddannelse, der ruster de unge til en fremtid med mening og muligheder. 

Det kræver, at vi tør tænke ud af boksen og bryde med de traditionelle uddannelsesmodeller. Lad os håbe, at ministerens visioner peger i denne retning, så vi kan skabe en uddannelse, der både gør de unge klar til fremtidens udfordringer og giver dem de nødvendige værktøjer til direkte at kunne bidrage aktivt til arbejdsmarked og samfund.