
Når Center for Bedre Børneliv slår dørene op til august på Københavns Professionshøjskole, vil det være med Janne Hedegaard Hansen som chef.
Det skriver professionshøjskolen i en pressemeddelelse.
Janne Hedegaard Hansen kommer fra en stilling som forskningsleder på pædagoguddannelsen på samme institution.
Center for Bedre Børneliv er et tværfagligt forskningscenter med særligt fokus på de mindste børn. Københavns Professionshøjskole har etableret centeret med støtte fra Novo Nordisk Fonden, Lego Fonden og TrygFonden, der bevilger op til 250 millioner kroner i en periode på op til ti år.