A4 Uddannelse
Køb abonnement

Dansk Sygeplejeråd finder ny direktør i Gymnasieskolernes Lærerforening

Navnenyt|
3. november 2025 kl. 15.00
Kristian Lysholt Mathiasen bliver ny administrerende direktør for Dansk Sygeplejeråd fra 1. januar 2026. | Foto: Dansk Sygeplejeråd
Kristian Lysholt Mathiasen bliver ny administrerende direktør for Dansk Sygeplejeråd fra 1. januar 2026. Han kommer fra en stilling som direktør for Gymnasieskolernes Lærerforening.

Når 2025 skifter til 2026, markerer det for Kristian Lysholt Mathiasen ikke blot begyndelsen på et nyt år, men også begyndelsen på en ny faglig rejse. Han overtager nemlig stillingen som ny administrerende direktør for Dansk Sygeplejeråd 1. januar 2026, efter at han de seneste tre år har været direktør for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

”Dansk Sygeplejeråd spiller en helt central rolle i udviklingen af sundhedsvæsenet og i kampen for bedre arbejdsvilkår og anerkendelse af en af de mest afgørende faggrupper i vores velfærdssamfund. Det er en stor opgave – og en meningsfuld én,” siger Kristian Lysholt Madsen i en pressemeddelelse.

Forkvinde for Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg er glad for, at valget er faldet på netop Kristian Lysholt Mathiasen. 

”Med Kristian får Dansk Sygeplejeråd en erfaren leder med stor indsigt i sundhedsvæsenet, solid erfaring fra medlemsorganisationer og et skarpt strategisk blik. Han forstår at omsætte strategi til handling og skabe resultater, der kan mærkes,” siger hun i pressemeddelelsen. 

Siden juli 2025 har der været usikkerhed omkring, hvem der skulle overtage direktørstolen, efter at daværende administrerende direktør Lars Pram rykkede til Apotekerforeningen som ny direktør. 

Mere fra A4 Uddannelse

GDPR