Regeringens “markante kvalitetsløft” af professionsuddannelserne er dybt bekymrende
I DAGENS DANMARK handler rigtig meget om at optimere og spare. Vi bruger enhver given lejlighed til at skære ind til benet, og intet får lov at stå uberørt tilbage.
Der skal være lidt mindre af vores højt skattede velfærdsydelser. Til gengæld skal vi så arbejde lidt mere og lidt længere.
En af de velfærdsydelser, der lige nu er til diskussion, er uddannelsessektoren, hvor professionsuddannelserne står til at skulle igennem en runde i optimeringsmaskineriet. I hvert fald foreslår regeringen at forkorte en række uddannelser med et halvt år og samtidig give dem et "markant kvalitetsløft”.
LÆS OGSÅ: Overblik: Se alle artikler om regeringens uddannelsesreform
Kvalitetsløftet skal komme ved hjælp af flere undervisningstimer og mere underviserkontakt. Store forbedringer, som det er nemt at se rationalet bag. Sværere er det imidlertid at få regnestykket til at gå op, når man både vil tilføre og fratrække på samme tid.
For regeringen har det dog ikke mindst handlet om at gøre uddannelserne mere attraktive, fordi manglen på hænder i en række sektorer efterhånden nærmer sig det ubærlige. Men heller ikke dét vil rigtig gå op.
FOR DER ER EN ALVORLIG RISIKO FOR, at intensiveringen af uddannelserne ender ud i forsinkelser for en bred gruppe studerende, der bukker under for det øgede pres, det uundgåeligt vil skabe. Man behøver kun skule til den stigende stress og mistrivsel blandt unge for, at den frygt cementeres. Og vil man dulme frygten, skal man næppe dykke ned i frafaldstallene på en række centrale velfærdsuddannelser.
Meget væsentligt er det også, at man som studerende har behov for at opbygge den faglige ballast, det kræver at gå fra livet som studerende til arbejdslivet. Det er en modningsproces, som bør respekteres.
Et andet argument for at sende professionsuddannelserne på slankekur kan naturligvis handle om de kroner og øre, som loves reinvesteret i nye såkaldte “elitespor” for de særligt dygtige studerende. Lige så motiverende og efterstræbelsesværdigt sådan et spor kan lyde, lige så stort et pres kan det lægge på de studerende, der ikke ligger lunt i svinget.
Og således er vi tilbage ved diskussionen, der ikke vil dø. Nemlig hvordan vi undgår A- og B-hold på uddannelserne.
Den diskussion bliver ikke mindre væsentlig af, at reinvesteringen ser ud til at skulle gå til netop “eliteeleverne”, mens de resterende må leve med at betale regningen.
DET ER SVÆRT AT SE rimeligheden i det. Og fornuften synes ligeledes at udeblive, når vi mangler hænder i en række af de sektorer, som skal hente dygtige kandidater fra de selv samme uddannelser. Det er i øvrigt de samme kandidater, som ofte tager fagrelevante studiejobs, hvilket de i fremtiden enten må skrue ned for eller helt droppe. Formentlig med det resultat, at der kommer til at mangle endnu flere hænder.
Tillæg så, at studerende, der ikke har tid til at arbejde ved siden af studiet, får sværere ved at deltage i sociale arrangementer på grund af økonomisk smalhals. Ja, så er det svært ikke at se regeringens planer som lidt af et eksperiment.
Tiden er ikke til den slags. Tiden er snarere til at investere i uddannelse, fordi behovet for kompetencer kun bliver større. Så lad os bruge den kærkomne lejlighed til i stedet at drøfte, hvordan vi styrker kvaliteten af uddannelserne.
